Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde tidsrum. Ca. 1700—ca. 1750. Ludvig Holberg - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268 Fjerde tidsrum ca. 1700—ca. 1750.
havde man opfattet jorden som den halve del af verden; og at den
var flad, var der ingen fornuftig mand, som tvivlte paa. Men saa
kom de store geografiske opdagelser, COLUMBUS’S af Amerika,
GAMAS af sjøveien til Indien, MAGELLAN’S jordomseiling, — og
derigjennem var troen paa jordens fladhed tilintetgjort for alle tider. I
hælene paa de geografiske opdagelser fulgte de astronomiske.
COPERNIKUS reducerede jorden til at være en liden planet i vort lille
solsystem, KEPPLER og GALILEI fortsatte hans arbeide og paaviste
ordenen og regelmæssigheden i himmellegemernes bevægelse.
Jorden- bevægede sig om solen, ikke solen om jorden — det var nu
en fastslaaet kjendsgjerning, selv om uvidenheden og dumheden
endnu i lange tider bestred den som kjætteri. Og endelig satte
NEWTON kronen paa denne storartede række opdagelser ved at
paavise, at tyngdeloven var aarsagen til himmellegemernes bevægelser.
Det foredrag, hvori han første gang fremsatte denne opdagelse,
holdt han i Londons naturvidenskabelige selskab akkurat ugedagen
efter HOLBERG’S fødsel.
Hvilken omvæltning i de menneskelige forestillinger disse
opdagelser maatte fremkalde, kan man let forestille sig. Det var jo,
ligesom himmelrummet aabnede sig, saa man skuede ind i
uendelige vidder, fyldte, saa langt tanken kunde naa, med sole og
planeter, og paa samme tid var det, ligesom jorden skrumpede ind
fra at være den halve del af verden til at blive en liden del af
vort solsystem, der igjen ikke var mere end et forsvindende punkt
i det store hele. Istedetfor en fantastisk verdensopfatning traadte
en fornuftig; overalt, hvor man tidligere kun havde seet tilfældighed
og Vilkaarlighed, saa man nu orden og lovmæssighed. Istedetfor
at tro, at stjernernes stilling rettede sig efter menneskenes fremtid,
fik man nu Øiet op for, at den afhang af evige love. Astrologien
var dermed tilintetgjort. Istedetfor at opfatte kometer som truende
himmelris og formørkelser som tegn paa himlens vrede, forstod
man, at ogsaa dette var naturlige fænomener, hvis tilsynekomst og
forsvinden var ligesaa lovmæssig som planeternes gang og maanens
af- og tiltagen. Derved havde overtroen faaet sit første alvorlige
knæk.
Disse opdagelser blev foreløbig saagodtsom udelukkende den
videnskabelige verdens eiendom; men her fremkaldte de ogsaa et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
