Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde tidsrum. Ca. 1700—ca. 1750. Ludvig Holberg - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Holberg. 269
opsving, der blev af den største betydning. Det var ad erfaringens
og iagttagelsens vei, at de store resultater var naaet, og
erfaringsvidenskaberne blev derfor det syttende aarhundredes kjæphest,
fornemmelig i England, hvor nationalkarakteren altid har udmærket
sig ved en vis forkjærlighed for det faktiske. En vis mistillid til
alle abstrakte filosofiske spekulationer var gjennemgaaende.
NEW-TON’S valgsprog var «vogt dig for metafysik», og filosofen LOCKE
havde det samme valgsprog. Det gaar som den røde traad
gjennem hans berømte værk «Essay on hitman itnderstanding-». Der
gives intet i den menneskelige bevidsthed, som ikke har sin
oprindelse fra sanseindtryk, paastaar han, og gjennem begrundelsen
af denne paastand blev han skaberen af den empiriske filosofi og
den, der theoretisk søgte at bygge filosofisk grundlag op under den
storartede naturvidenskabelige forskning, der udmærkede England
paa hans tid. LOCKE levede fra 1632—1704. Først omkring 1620
var mikroskopet bleven opfundet, og der gik en hel menneskealder,
inden man bragte det til den fuldkommenhed, at det kunde gjøre
tjeneste ved finere iagttagelser. Royal society stiftedes 1662 i
London med det maal at fremme videnskaben ad empirisk vei, og
takket være mikroskopet gjorde dette selskabs medlemmer en
række epokegjørende opdagelser, især paa botanikens Omraade.
Planternes luftkar (tracheer) var allerede bleven opdagede 1661;
deres cellevæv blev opdaget 1667. 1670 blev planteanatomien
grundlagt som selvstendig videnskab, og i 1676 var kjønsforskjellen
mellem planterne bleven paavist. — Ogsaa til Danmark var denne
tidens interesse for naturvidenskaberne naaet, og flere danske
videnskabsmænd vandt sig et europæisk navn gjennem sine
anatomiske opdagelser (BARTHOLIN, NILS STENSEN) ; men deres virsomhed
kom ikke til at øve nogen indflydelse paa den almindelige
aands-tilstand i deres land. Paa samme tid som de var fremragende
specialister i sin videnskab, var de bundne af hele den gamle tids
fordomme og sneverhed, naar det gjaldt videnskabens theori. Den
berømte lærde OLE WORM og hans musæum kan tjene som et høist
oplysende eksempel paa, hvorledes videnskabelig stræben og høist
uvidenskabelig overtro kunde gaa broderlig haand i haand. — Men
i England var det anderledes; der var videnskaben mere fritseende,,
fordi den var runden af national rod, og derfor kom den ogsaa til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
