Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde tidsrum. Ca. 1700—ca. 1750. Ludvig Holberg - Indledning - Engelsk indflydelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2/O Fjerde tidsrum ca. 1700—ca. 1750.
at spille en ganske anden rolle i nationens liv end den, nogle
enkelte latinskrivende danske anatomer og mathematikere kunde
komme til at spille. De blev europæiske berømtheder, men paa
den dansk-norske literatur eller det dansk-norske aandsliv øvede de
ingen indflydelse.
I England derimod støttedes livet inden videnskaben af et
kraftigt og karakteristisk liv inden nationen. De langvarige
politiske kampe havde udviklet baade frisind og aandelige interesser.
I 1689 havde WILHELM AF ORANIEN’$ toleranceedikt gjort de religiøse
stridigheder langt mindre farlige og oprivende, og fire aar efter
feirede tolerancen en ny seier, idet censuren blev endelig ophævet.
Den havde med korte afbrydelser bestaaet under de forskjellige
regjeringer siden HENRIK DEN OTTENDE’S dage, var bleven ophævet
1679, men blev atter indført 1685; i 1693 var dens saga ude for
bestandig. Under disse omstændigheder var det, at England blev
ophavsstedet til den moderne presse. Under den spanske
arvefølge-krig udkom i London ikke mindre end 18 politiske aviser, og Europas
første dagsavis begyndte at udkomme sammesteds i aaret 1709.
England var allerede dengang den offentlige diskussjons land, og
her krydsede en hel vrimmel af nye ideer hinanden, filosofiske,
religiøse, politiske. Det nye livssyn havde bragt kritiken til at
vaagne, og den prøvede sine kræfter paa de forskjelligste Omraader.
Om LOCKE^S filosofiske undersøgelser er der allerede talt ovenfor;
de kom til at spille en overordentlig rolle langt ud gjennem det
attende aarhundrede. HOLBERG omtaler ham paa adskillige steder
og altid med stor anerkjendelse; han kalder ham «den navnkundige»,
«den berømmelige», «den store» o. s. v. —
Blandt de principer, LOCKE hævdede, var ogsaa fornuftens ret
til at have en stemme med, naar talen var om religiøse Spørgsmaal.
Dette princip gjennemførtes af de saakaldte engelske deister, der
søgte at rense religionen for alt, der ikke stemte med fornuften.
Ogsaa dem omtaler HOLBERG ofte, og Skjøndt han gjentagne gange
udtaler, at han ikke billiger deres dristighed, gjør han dem dog
store indrømmelser. Han finder nemlig, at man i kampen mod
deisterne bør «forlade visse Udenværker for at beskytte desbedre
Hoved-Skandserne». Til disse udenværker regner han «Skriftens
Bogstav i visse Poster, hvorudi man hidindtil stedse haver fulgt
Engelsk
indflydelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
