Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde tidsrum. Ca. 1700—ca. 1750. Ludvig Holberg - «Fire Skiemte-Digte»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Holberg. 3OQ
«Jeg veed, Invidia og Irus dem geleyde,
Der saadan Strænge rør, mod Verden føre Feyde,
Jeg sligt dog ændrer ey, min Musa er for kaad,
Den i Bevægelse tidt sætter saa mit Blod,
At jeg ey sove kand, før jeg i Pennen fører
Alt Galskab, Giekkerie, alt hvad jeg seer og hører,
Ved mindste Leylighed min Musa siger : Skriv,
Her er Materie, gak hen, Afrisning giv!
Jeg ofte siger ney med en Catonisk Mine,
Det hielper ey, thi jeg omdrives som Machine^
Jeg disputerer tidt, jeg bander og seer suur,
Den leer og siger, du ey ændrer din Natur.»
Disse ord kunde staa som motto over HOLBERG’S komedier, dem
han begyndte at skrive samme aar, som skjemtedigtene blev trykt.
Det er første gang, dramatiske arbeider bliver nævnte i denne
norske literaturhistorie. Helt blottet for dramatisk digtning havde
dog ikke Norge og endnu mindre Danmark været. De bibelske
skolekomedier spillede en fremtrædende rolle i tiden efter
reformationen. ABSALON PEDERSSØN BEYER var, saavidt vides, den første,
der indførte dem til Norge. I 1563 lod han sine disciple opføre et
stykke, der bar titelen «Adams fald» et af skolekomediens mest
yndede emner. Senere hører vi ved flere leiligheder om dramatiske
opførelser i Bergen, dels paa norsk, dels paa latin. Saaledes blev
et par af TERENTS?S komedier opførte. Selv saa sent som i
HOLBERG’S barndom var saadanne skuespilopførelser temmelig
almindelige i Bergen. Han fortæller selv, at han har overværet flere; dog
var det ikke længer latinskolens disciple, men omreisende tyske
komedianter, der agerede. Ogsaa i Oslo og senere i Kristiania
havde skolekomedien floreret; en af skolens rektorer, JAKOB WOLF,
dramatiserede, som ovenfor anført, partier af VERGIL’S Æneide, som
han i 1591 lod trykke i Kjøbenhavn. Dette er, om ikke alt, saa
dog det vigtigste, man ved om dramatiske opførelser i Norge før
HOLBERG’S tid. Paa hans præg som dramatisk forfatter har disse
forsøg ikke øvet spor af indflydelse. — I Danmark fandtes derimod
enkelte tilløb til en betydeligere dramatisk literatur af et mere
nationalt præg. Enkelte af disse frembringelser — «Kortvending», «Karrig
Niding», «Grevens og Friherrens Komedie* — er ret interessante,
men naar man fra enkelt hold i dem har villet se forløbere for den
HoLBERG’ske skuespildigtning, da maa der protesteres. Her er ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
