Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde tidsrum. Ca. 1700—ca. 1750. Ludvig Holberg - Holbergs komedier, Forbilleder - Den yngre attiske komedie - Plautus og Terents - Den italienske maskekomedie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Holberg. 313
personligheder — saaledes med SOKRATES i «Skyerne». De «tredive
tyranner» forbød disse personlige komedier, og dermed var deres
saga ude. ARISTOFANES har øvet liden indflydelse paa nyere
lystspildigtere. HOLBERG har neppe kjendt mere end et par af hans
komedier og benyttet nogle enkelte træk — saaledes f, eks. i
«Erasmus Montanus». — Efter forbudet antog den attiske komedie
en mindre personlig form. Det var almene forhold og karakterer
(typer), som fremstilledes. Familjelivet blev taget med, og
kjærlig-hedsintriger spillede en stor rolle. Den yngre attiske komedie
havde sin hovedrepræsentant i MENANDER; hans værker er gaaet
tabt paa enkelte brudstykker nær; men vi kjender dem alligevel
ganske godt gjennem PLAUTUS’S og TERENTS’S romerske
bearbeidelser. Af disse to er TERENTS den fineste,, PLAUTUS den sundeste
og kraftigste. Paa HOLBERG har PLAUTUS gjort det sterkeste
indtryk, og paa hans gamle dage var der endog en af hans uvenner,
som døbte ham Plautiberg, hvorved han vilde sigte ham for
plagiat af den gamle romer. Sikkert er det, at man i den romerske
komedie finder meget af handlingens grundforhold og ydre
reisværk, der vedblev at spille en rolle saa langt ned som til MOLIÉRE
og HOLBERG. En streng fader, en forelsket søn, en listig slave, der
hjælper sønnen, en smuk slavinde, der er sønnens elskede,
snylte-gjæsten — det er jo Jeronimus, Leander, Henrik, Leonora, Jesper,
Oldfux i romersk kostume. Den maade, hvorpaa den sidste ved
sin indtrædelse paa scenen i «Jacob von Thyboe» præsenterer sig
ved en direkte henvendelse til publikum, er rent antik.
«Abracadabra» og «Didrik Menschenschreck» er bearbeidelser efter PLAUTUS.
«Jacob von Tyboe eller den stortalende Soldat» har laant sin
bititel fra PLAUTUS’S «Miles gloriosus», men er forøvrigt nærmere i
slægt med TERENTS’S «Eunuch». Ogsaa paa sine gamle dage
bearbeidede HOLBERG en af PLAUTUS’S komedier («Plutus»), denne gang
oldingeagtigt og ufrit, uden længer at eie den fantasiens magt, der
tidligere havde fyldt hans egen tids kjød og blod i de gamle
skikkelser.
Blandt HOLBERG’S forgjængere maa ogsaa den italienske
maskekomedie nævnes — commedia del"arte, som italienerne selv kaldte
den. Disse italienske skuespillere opførte ikke skrevne og
udenadlærte skuespil; det eneste, som var skrevet, var et ganske kort
Den yngre
attiske
komedie.
Plautus og
Terents.
Den
italienske [-maskekomedie.-]
{+maske-
komedie.+}
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
