- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind I /
314

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde tidsrum. Ca. 1700—ca. 1750. Ludvig Holberg - Holbergs komedier, Forbilleder - Molière

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

214 Fjerde tidsrum ca. 1700—ca. 1750.

grundrids af handlingens gang; resten blev improviseret. Derved
fik det hele ofte et løst og tilfældigt præg; dialogen var i regelen
temmelig plump, men glimrende vittig. «Commedia de l* ar te» var
i nær slægt med pantomimen; den væsentligste forskjel var talen.
Her som hist var der staaende karakterer: skøieren Harlekin,
oprindelig en vagabond, deraf hans af mange Smaastykker
sammen-lappede dragt — den lærde nar doktor Boloardo (ikke i slægt med
HOLBERG’S lærde narre) — den intrigante Columbine, der bruger en
ligesaa «grov mund» som nogen HoLBERo’sk Pernille — Pierrot, en
ærlig, paalidelig og vittig tjener — endelig elsker og elskerinde. —
Da HOLBERG opholdt sig i Rom, var der fuldt op af
skuespillertrupper i staden; paa grund af sin fattigdom har han vei ikke
havt synderlig anledning til at gjøre sig bekjendt med deres
præstationer. I Paris optraadte imidlertid ogsaa et italiensk
skuespillerselskab, og da de af hensyn til publikum maatte spille paa fransk
og ikke kunde improvisere paa dette sprog, saa blev stykkerne
opskrevne og oversatte. En stor samling blev udgivet af
entreprenøren under titelen «Theatre italien». Frå denne samling har
HOLBERG laant mange enkelte vittigheder, sjelden hele scener.
Derimod er det fra den italienske maskekomedie, han har optaget
ideen med de staaende navne. Frå først af anvendte han ikke
staaende navne. I de ældste femten komedier forekommer de kun i
to, først ved senere bearbeidelser er de indført i nogle flere. I de
senere komedier spiller de derimod en fremtrædende rolle. Jeronimus,
Leonard, Leander, Henrik, Pernille o. s. v. — de kommer alle
sammen igjen fra stykke til stykke.

Sidst, men ikke mindst, maa MOLIÉRE nævnes blandt HOLBERG’S
forgjængere. Om HOLBERG’S forhold til MOLIÉRE har der været
skrevet meget. En fransk literaturhistoriker har endog saa godt
som helt og holdent villet gjøre ham til en efterligner af MOLIÉRE
(A. LEGRELLE: «Holberg considéré comme imitateur de Moliere»,
Paris 1864). Dette er nu at sætte sagen mere end paa spidsen.
Sikkert er det, at HOLBERG skylder MOLIÉRE meget, og dog er den
danske skueplads vidt forskjellig fra MOLIÉRE’s theater. Personernes
væsen er forskjelligt, milieuet (samfundslaget) er forskjelligt.
HOLBERG var folkedigter, MOLIÉRE hofdigter. Den sidste gjorde nar af

Moliére.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:49:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/1/0336.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free