Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde tidsrum. Ca. 1700—ca. 1750. Ludvig Holberg - «Den politiske Kandestøber» - «Erasmus Montanus»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
322 Fjerde tidsrum ca. 1700—ca. i75°*
havde han intet lært og intet glemt under den forfølgelse, han fra
forskjellige hold havde været gjenstand for. Den forlorne
videnskabelighed, metaphysica og logica, disputervæsen og bornerthed,
alt hudflettes ligesaa kraftig i komedierne som i «Peder Paars».
Stygotius i «Jacob von Tyboe» og Erasmus Montanus er
repræsentanterne for den lærde stand i HOLBERG’S komedier. Begge skuespil
er skrevet samme aar, og de to figurer danner sidestykker til
hinanden; men medens forfatteren i «Erasmus Montanus» fornemmelig
latterliggjør disputationsvæsenet, satiriserer han i «Jacob von Tyboe»
mere over datidens lærde pedanteri i almindelighed. Stygotius er
desuden ældre end Montanus; han er en gammel udlært pedantt
der har et langt universitetsliv at se tilbage paa; han har disputeret
over tyve gange og har selv ledet disputationerne, noget, som de
unge ikke fik lov til, og han har studeret ved firere fremmede
universiteter, naturligvis tyske. Montanus er derimod repræsentanten
for den akademiske ungdom> han er den filosofiske hanekylling, der
netop er begyndt at gale og slaas; men arten har han allerede i
sig. I «Philosophus udi egen Indbildning» har HOLBERG endelig paa
sine gamle dage leveret en tredie filosoftype, Cosmoligoreus; men
denne figur staar ikke i noget polemisk forhold til datidens
videnskabelighed; det er et slags moralfilosof, der ikke lever efter sine
egne theorier.
Handlingen i «Erasmus Montanus» er henlagt til en sjællandsk
landsby, og heltens forældre er bønder. Det er skikkelige og
hæderlige landsfolk, som gjør alle ret og ingen ilde; de solideste
egenskaber hos de bedste elementer inden datidens sjællandske
bondestand har HOLBERG her draget frem og skildret dem
sympa-thisk. Selv om de langtfra er de betydeligste personer i stykket,
saa er det i alle fald dem, der staar i første række, naar der bliver
Spørgsmaal om at betragte personerne fra karaktersiden. Som
bekjendt har imidlertid Jeppe Berg i «Erasmus Montanus» en ældre
navnefætter i Jeppe paa Bjerget, og Erasmus’s mor, den prægtige
matrone, Nille, har en tilsvarende navnesøster i Jeppe paa Bjergets
onde og fordærvede hustru. —
I en fortræffelig afhandling har CARSTEN HAUCH paavist, hvor
udmærket «Jeppe paa Bierget» er i egenskab af tidsbillede fra den
danske bondestands fornedrdsestid. De forhold, hvorunder den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
