Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde tidsrum. Ca. 1700—ca. 1750. Ludvig Holberg - «Erasmus Montanus» - «Barselstuen» - Literære komedier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ludvig Holberg. 327
mangen tragedie fra vort aarhundredes romantiske periode, Og
hvilket beundringsværdigt glansnummer er saa ikke monologen i
anden akt, hvor Jeppe vaagner i baronens seng og ikke ved
hverken, hvor han er, eller hvem han er! — Dog det nytter ikke at
dvæle længer ved denne figur, saa meget mindre, som det ikke er
muligt at sige synderlig nyt om den. Alt, hvad siges kan, er bleven
sagt — og fortræffelig sagt — tidligere, dels af CARSTEN HAUCH i hans
før nævnte afhandling om Jeppe, dels af GEORG BRANDES i en
glimrende causeriagtig karakteristik af rollen (i «Kritiker og Portrætter»)
og i partiet om Jeppe i hans festskrift ved HoLBERG-jubilæet i 1884.
Enclnu et par komedier maa faa en særlig omtale.
«Barselstuen» er en ligefrem skildring af en af datidens skikke,
den latterlige skik at plage en barselkvinde med barselvisitter, inden
hun endnu havde gjenvundet sine kræfter. Det er et genrebillede
i hollandsk stil, dristigt og djærvt, uden nogen egentlig dramatisk
handling, men alligevel interessant og fængslende ved sin kraftige
tidskolorit — et vidnesbyrd om, at «handlingen» i visse tilfælde
ikke spiller en saa uundværlig rolle, som æsthetikerne i gamle dage
paastod. Det samme gjælder ogsaa «Julestuen», i teknisk henseende
et af HOLBERG’S eiendommeligste arbeider.
I «Hexeri eller blind Allarm» har HOLBERG taget datidens
overtro til skive for sin latter. Naar handlingen er henlagt til Thisted,
saa er grunden simpelthen den, at denne lille jydske by, der i vort
aarhundrede har udmærket sig ved at skjænke Danmark en digter
som J. P. JACOBSEN, i datiden havde udmærket sig paa en mindre
fordelagtig maade, nemlig ved at være skuepladsen for en yderst
molboagtig besættelsessag.
Endel af HOLBERG’S komedier maa nærmest karakteriseres som
literære — saaledes: «De Usynlige», der latterliggjør datidens
følsomme og affekterede romaner paa en særdeles burlesk maade, og
«Melampe», en parodi paa den franske tragedie, der maa betragtes
som mislykket, fordi sprogfølelsen og stilfølelsen endnu var saa
lidet udviklet, at hverken forfatter eller publikum havde greie paa
det skridt, som skiller elet sublime fra det latterlige. Publikum tog
parodien seriøst og fældte sine modige taarer over den, og HOLBERG
blev derover saa konfunderet, at han begyndte at spekulere paa,
om han i grunden ikke havde anlæg for tragedien. Det blev først
[-«Barselstuen».-]
{+«Barsel-
stuen».+}
Literære
komedier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
