Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde tidsrum. Ca. 1700—ca. 1750. Ludvig Holberg - Literære komedier - «Ulysses von Ithacia» - «Det lykkelige Skibbrud»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328 Fjerde tidsrum ca. 1700—ca. 1750.
WESSEL, som løste den opgave at parodiere den franske tragedies
«høie stil».
Ganske anderledes værdifuld er HOLBERG’S tredie literære parodi,
parodien paa datidens tyske «Haupt- und Staatsaktioner», Ulysses
von Ithacia». Det er HOLBERG’S lystigste og viltreste stykke; aldrig
har han været saa kaad, saa overgiven, saa ungdommelig i sin
humor som i dette kostelige spektakelstykke, der slaar gjækken løs
fra begyndelsen til enden. De «tyske komedier» gav meget for
pengene; der var ikke tale om nogen dramatisk bygning; men i en
række tableauer dramatiserede de saadan en femti-seksti aar af den
gamle historie, og dramatiseringen var til at graate over. hvis man
ikke som HOLBERG foretrak at le. Han lo tilgavns. Hele Iliaden,
Odysseen og Æneiden rørte han sammen til sin «tyske komedie»;
mindre kunde ikke gjøre det; Paris’s dom, Helenas bortførelse, den
trojanske krig, Odysseus’ omflakken, Æneas og Dido, Penelopes
beilere — altsammen danser her forbi en som et broget og lystigt
karnevalstog. Illusjon? Hvad pokker skal man med illusjon i «en
tysk Komoedie» ? Her er tredive aar som en dag og en dag som
tredive aar. Og ret som vi bevæger os mellem guder og heroer
paa Grækenlands ærværdige jord, dumper vi midt ned i Kongens
Kjøbenhavn, ja lige ned i selve theatret. Marcolfus lytter forgjæves
efter nattergalens sang, som Helena taler om, han hører ikke andet,
end at folk knækker nødder paa galeriet — en i datiden
almindelig theateruskik •, Paris formulerer sin dom som en ægte dansk
tingstud, og Juno og Pallas betaler mulkt som to kjøbenhavnske
slagtermadamer, der har brugt grov mund. For sin dristige tale i
retten maa de nemlig bøde 10 rigsdaler til Christianshavns kirke.*
Her er overgivenhed fra ende til anden, her er fuldt op af den
festivitas, som HOLBERG krævede i en god komedie.
— Af et ganske anderledes alvorligt og høitideligt præg er
HOLBERG’S fjerde literære komedie: «Det lykkelige Skibbrud». Han
havde tidligere forsvaret satirisk digtning i almindelighed og sin
egen i særdeleshed baade paa prosa og vers. Her leverer han sit
selvforsvar i dramatisk form, og han gjør det baade med kraft og
myndighed.
* I begyndelsen af forrige aarhundrede tilfaldt adskillige bøder Vor frelsers
kirke paa Christianshavn, som dengang var under opførelse.
«Ulysses
von
Ithacia».
«Det
lykkelige
Skibbrud».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
