Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde tidsrum. Ca. 1700—ca. 1750. Ludvig Holberg - «Niels Klim»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336 Fjerde tidsrum ca. 1700—ca. 175°-
man kommer uvilkaarlig til at tænke: hvilken opfindsomhed, hvilken
rig og sælsom fantasi maa ikke denne HOLBERG have skjult bag sin
klare forstandighed! Det store brogede apparat i «Niels Klim» er
imidlertid ikke enkeltmands værk. Det er produkt af en hel literær
retning. Allerede i oldtiden dyrkedes den genre, som vi i mangel
af et bedre navn vil kalde den fantastiske reiseroman (LuciAN,
PLATON). Men efter renaissancen, da de store opdagelser havde
givet fantasien nyt spillerum, blev den specielt dyrket med
for-kjærlighed. Man har inddelt reiseromanerne i forskjellige slags.
Først har man de geografiske, Frå gammel tid havde
menneskene havt trang til at drømme om et vidunderland, hvor alt var
herligere og fuldkomnere end i de egne af jorden, de kjendte.
Saalænge Amerika ikke var opdaget, tænkte man sig dette land
liggende ude i Atlanterhavet, et sted langt derude i vest, hvor
solen gik ned i skyer af guld og purpur. Det var vidunderlandet
Atlantis, hvortil PLATON har henlagt sin ideale ståt. Det lever
«ndnu den dag i dag i folketroen og er i vor literatur besunget i
lyriske digte først af WELHAVEN og nu nylig af GARBORG i hans
sidste bog. Amerikas opdagelse gjorde imidlertid snart Atlantis
aflægs, og saa tyede man til nye ukjendte egne, først til
Sydamerika og siden til Sydhavslandet. Her havde endnu ønskerne,
ideerne og fantasterierne frit spillerum. Men snart blev jorden
altfor snever og triviel for disse frie fantasier, og reiseromanen søgte
ud i universet. Paa solen og maanen henlagde man det ideale land,
som de geografiske opdagelser havde fordrevet fra jorden. Det er
de astronomiske reiseromaner, og her hører paa en maade «Niels
Klim» ind, idet det væsentlige af fortællingen er henlagt til en
fremmed planet, kun med den forskjel, at HOLBERG har anbragt sin
planet i jordens indre, ikke paa firmamentet.
Frå et andet synspunkt kan reiseromanerne inddeles i utopiske
og satiriske. De utopiske skildrer et efter forfatterens mening
fuldkomment samfund — saaledes PLATON i sit ovenfor nævnte
værk, og THOMAS MORUS i sin berømte «Utopia», et lavet latinsk
navn, der betyder «det land, som ikke ligger nogetsteds». Frå
denne bog har HOLBERG hentet navnet paa sin underjordiske
mønsterstat Potu; han har bare kastet den latinske endelse («ia») bort og
skrevet ordstammen baglængs. — Saa har vi de satiriske reise-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
