Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde tidsrum. Ca. 1700—ca. 1750. Ludvig Holberg - «Niels Klim»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
0 o 8 Fjerde tidsrum ca. l’joo—ca. 175°-
Alle disse forskjellige arter af fantastiske, utopiske og satiriske
reiseskildringer har altsaa afsat sig i «Niels Klim» og bidraget til
at give værket det præg, det har faaet. Men kan man end saaledes
paavise, at hænderne erEsAu’s, saa er røsten helt og holdent JAKOB’S.
HOLBERG har valgt den populære form, fordi den gav ham en
bekvem anledning til at udvikle sine ideer. HOLBERG’S frie og lyse
aand svæver over det hele, baade hvor det gjælder skjemt, og hvor
det gjælder alvor, og det er netop denne frie og lyse aand, som
gjør «Niels Klim» saa tiltalende for den, der forstaar at læse bogen.
Niels Klim er et bysbarn af LUDVIG HOLBERG; der eksisterede
virkelig en mand af dette navn i HOLBERG’S barndom; han var
klokker til Korskirken og forøvrigt en brav mand af den ældre
skole. HOLBERG lader ham vende tilbage til sin fødeby efter at
have taget sine eksaminer ved Kjøbenhavns universitet; men han
faar intet at • bestille derhjemme, og saa beslutter han da at gaa
paa et slags Opdagelsesreise i en hule, som ligger lige udenfor
byen, og som vistnok endnu spiller en vis rolle i den bergenske
ungdoms fantasi. Forsynet med en baadshage og med et taug
knyttet om livet lader Niels Klim sig fire ned i hulen; men
langt ned er han ikke kommen, før tauget brister, og han med
rivende fart styrter ned i det mørke dyb. Efter et kvarters tid
begynder det dog at lysne, og snart svæver helten omkring i
ætheren under en klar blaa himmel. I det fjerne ser han en planet,
og mod den er det, han falder; men da han er kommen i en vis
afstand fra den, ophører den lodrette bevægelse og erstattes af en
kredsformet. Han er med andre ord bleven drabant til den planet,
han har nærmet sig, og da han har seilet en stund omkring i denne
sin nye værdighed, faar han selv en drabant; thi et brød, som han
kaster fra sig, da det ikke smager ham, begynder pludselig at
svæve rundt om ham i smaa cirkler, akkurat som han selv svæver
omkring planeten i store. Her gjør HOLBERG nar af NEWTON’s
gravitationstheori, hvis sandhed han aldrig blev overbevist om. I
dette stykke vedblev han at være Cartesianer til sin dødsdag,
Skjøndt han ikke var sikker og ved flere leiligheder kommer ind
paa Spørgsmaalet. — Endelig kommer en stor fugl flyvende, griber
fåt i Klim og trækker ham ned til planeten. Udmattet falder han
i søvn, men vækkes af en sint okse; i sin forskrækkelse klyver han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
