Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde tidsrum. Ca. 1700—ca. 1750. Ludvig Holberg - «Niels Klim»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244 Fjerde tidsrum ca. 1700—ca. 1750«
udføre kloge og indføre narre. Niels Klim føler sig ikke meget
smigret, da man tilbyder ham borgerret i dette land. I det
filosofiske land holder det paa at gaa Niels Klim meget ilde. De lærde
indbyggere lever bare for videnskaben og forsømmer baade sit land
og sine hustruer. Niels Klim bliver betragtet som et underligt dyr,
og der besluttes, at han skal dissekeres levende; men kvinderne,
der ser manden i ham, redder ham og hjælper ham til at flygte —
rigtignok paa naturalistiske betingelser, som han senere kniber sig
fra at opfylde. Det er denne episode, som HOLBERG senere
benyttede i sin gammelmands-komedie «Sganarels Reise til det
philo-sophiske Land». I «Niels Klim» er episoden drøi og morsom. —
To lande danner yderliggaaende modsætninger til hinanden; i det
ene sover indbyggerne i tyve af døgnets timer og arbeider i fire;
i det andet sover de i fire og arbeider i tyve, og alligevel er det
de mest sovende, som udretter mest; thi de, som vaager, bruger
saa mange omsvøb og saa megen vidtløftighed, at de aldrig bliver
færdige. Deres rettergang har seksten instanser, og de udgiver
ligprædikener i atten bind. Baade rettergangens vidtløftighed og
ligprædikenernes endeløshed kjendte HOLBERG fra Danmark af. —
Blandt de lande, som Niels Klim kommer til, er ogsaa
kvindelandet Kokleku; her stiller HOLBERG forholdet mellem mand og
kvinde paa hovedet; mænd udfører kvinders gjerning og optræder
som kvinder og omvendt. Det er et af hans mange indlæg for
kvindernes ligestillethed med mændene, og ingenlunde et af de
ubetydeligste. Ved sin humoristiske farve er det enestaaende; hans
øvrige udtalelser i denne retning er holdt i en alvorlig tone. — Et
af de i sin satire fineste og aandfuldeste partier af «Niels Klim» er
skildringen af landet Mardak, hvor de fornemste indbyggere ser
alting aflangt, og hvor det derfor er fint og fornemt at se aflangt,
medens det er simpelt at se firkantet. I templet hænger der en
tavle, som er helliget solen; for Niels Klims og andre normale folks
øine er den firkantet; men det gaar det ikke an at sige; en
gammel mand, der er dristig nok til at paastaa, at den er firkantet,
bliver pisket som en gudsforgaaende kjætter, og ingen opnaar
æresposter og embeder, hvis han ikke sværger paa, at solens tavle
er aflang, selv om den for hans øine synes aldrig saa firkantet.
Adressen til europæiske forhold er klar nok, og den udtales tilslut
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
