- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind I /
351

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde tidsrum. Ca. 1700—ca. 1750. Ludvig Holberg - Sidste levedage og død

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ludvig Holberg. 251

ilde for det. I en af sine epistler forsvarer han sig, saa godt han
kan. — Naar han blev baroniseret, var det ingenlunde hans literære
fortjenester, som gjorde udslaget; det var den store gave, han
havde skjænket Sorø akademi. Efter hans død skulde nemlig hele
baroniet Holberg tilfalde akademiet, og senere forøgede han gaven
med en pengesum af 12000 rigsdaler. Ogsaa sit bibliothek og en
sum til dets vedligeholdelse og forøgelse skjænkede han akademiet.
Der er i disse bestemmelser ting, som tyder paa, at han omtrent
havde tabt sit norske fedreland af syne. Ikke mere end et snes
aar senere ytrede fordringerne paa oprettelsen af et norsk universitet
sig med stor styrke; han havde ikke tanke for, at et saadant krav
kunde opstaa. Sorø «ridderlige» akademi for adelige danske gutters
uddannelse var den oplysningsanstalt, ^om for anledningen laa hans
hjerte nærmest. Ogsaa paa et andet punkt glemte han Norge i
sine testamentariske bestemmelser; han glemte sin familje; synderlig
tilovers for den havde han ikke havt, siden han forlod Norge; sine
møbler og et lidet legat testamenterede han til et par slægtninge;
det var det hele, som gik til den kant. Endelig oprettede han et
legat til brudeudstyr for fattige unge jomfruer — tilsyneladende en
noksaa komisk disposition for at være truffet af en gammel
peber-svend, men i virkeligheden en baade fin og smuk tanke. Selv
havde han ikke opfyldt sin pligt mod samfundet ved at indtræde i
den hellige ægtestand og stifte familje; nu vilde han bøde en smule
paa sin forsømmelse ved at lette andre at indgaa ægteskab. Det
€r saa elskværdig pebersvendagtig, at det næsten er rørende, og
mere end en forelsket og giftelysten ung pige har senere havt grund
j-il at takke HOLBERG for den velkomne lille haandsrækning, han har
givet hende, naar det gjaldt at «komme udi brudeseng». — Ogsaa
literaturen søgte HOLBERG paa sine gamle dage at ophjælpe med
sine penge, idet han udsatte belønninger for gode danske vers.
Belønningerne fremkaldte en del poetiske udgydelser; men dette var
den mindst produktive maade, hvorpaa HOLBERG anvendte sin
formue. —

Da HOLBERG fyldte sit 6gde aar, var det vitterligt for ham og
hans omgivelser, at han ikke havde lang tid igjen at leve. Frå
høsten 1753 havde han været syg, og mod slutningen af aaret blev
han stadig daarligere. Det var en brystsygdom, han led af. Skjøndt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:49:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/1/0377.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free