Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde tidsrum. Ca. 1700—ca. 1750. Ludvig Holberg - Bibliografi - Holbergs samtid - Thomas Bredal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holbergs samtid. -2(51
En stamtavle over familjen HOLBERG er udgivet paa norsk
grund af en franskfødt genealogisk dilettant. —
Holbergs samtid. For Danmarks vedkommende har det sin
berettigelse at tale om en HOLBERGA samtid; men berettigelsen er
tynd for Norges. FALSTER’S satirer, SORTERUP’S heltesange og noget
senere AMBROSIUS STUB’S Smaadigte — det er frembringelser, som
har bevaret et navn den dag i dag. De norske poeter fra den
første halvdel af forrige aarhundrede er glemte, og denne glemsel
er redningsløs. Det vilde ikke lykkes selv den genialeste
literatur-forsker at vække interesse for disse gamle parykblokker. En af
dem fængsler vistnok opmærksomheden, og hans navn nævnes den
dag i dag; men det er ved sit liv og sin Skjæbne, ikke ved sine
literære bedrifter, at han har opnaaet denne navnkundighed. Den
kyndige læser skjønner, at det er POVEL JUUL, jeg sigter til.
Som enhver ved, førtes der i det nye aarhundredes andet tiaar
en forbitret krig med Sverige. Svenskerne fik bank; TORDENSKJOLD
for som et uveir fra slag til slag, fra seir til seir. Beleiringen af
Akershus maatte opgives som mislykket, og tilsidst endte den
krigsgale svenske konge sit urolige liv i en løbegrav foran
Fredrik-stens fæstning. Det var altsammen begivenheder, som maatte styrke
den norske selvfølelse og give folket en lysere og mere
fortrøstningsfuld opfatning af fædrelandets kraft. Samtidig var ogsaa skibsfart
og handel — specielt trælasthandel — i rask udvikling. Alt dette
satte et vist sving paa den stemning, der kom tilorde i datidens
literære frembringelser. Flere af disse poeter besang
seiervindin-gerne, andre begyndte at besynge Norges herligheder, en literær
retning, der udviklede sig mere og mere i aarhundredets løb og
tilslut efter 1814 endte i det komplette skryderi.
Et af seiersdigtene er skrevet af den trønderske lagmand
Thomas Bredal, fader til den senere theaterdirektør NIELS KROG
BREDAL. Den brave lagmand meddeler paa vers «Nyt af Østersøen
for Aar 1710». Det er ikke andet end trivielle rimerier i datidens
sædvanlige smag. Af større interesse, om ikke just af støire literær
værdi, er et digt om kampen i Dynekilen, som prof. L. DIETRICHSON
i sin tid har fundet i en visesamling paa Universitetsbibliotheket og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
