Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerde tidsrum. Ca. 1700—ca. 1750. Ludvig Holberg - Povel Juul
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holbergs samtid. 363
POVEL JUUL var omtrent ti aar ældre end LUDVIG HOLBERG og
trønder af fødsel. Faderen drev Nordlands-handel, og naar sønnen
skryder af at nedstamme fra «de gamle norske Grever», da tør
man vei gaa ud fra, at det er et af de mange store ord, som aldrig
pleiede at sidde fast i denne mands hals. Som ungt menneske
blev han prokurator i Nordland, og den første plet paa hans ære
skriver sig fra den tid. Et sagn fortæller nemlig, at han ståk ild
paa Harstad sorenskrivergaard for at faa indebrændt en pige, som
han havde gjort frugtsommelig. — Frå Nordland drog han til
Bergen, hvor han ogsaa drev prokuratorforretninger. Man faar
indtryk af, at han paa denne tid som forretningsmand har været en
kranglefant, som menneske en ranglefant. Med byens vægtere laa
han i stadigt Slagsmaal, og naar han blev ilagt mulkt, saa vedtog
han den ikke, før han var bleven dømt ved alle retter. Men saa
underlig sammensat var denne natur, at han paa samme tid var en
lykkejæger, der brændte af ærgjerrighed og forfængelighed, en ren
Steensgaard i datidens kostume. Dengang nyttede det ikke en
lykkejæger at appellere til de «feststemte brødre og søstre»; han
maatte «vende sine øine mod tronen», hvis han vilde i veiret, og det
var da ogsaa tronens eller kronens tarv, han væsentlig havde for
øie, da han som konstitueret byfoged i Bergen oversendte FREDRIK
DRN FJERDE en række forslag til forøgelse af statskassens norske
indtægter. Enkelte af forslagene var fortrinlige, saaledes naar han
vilde indføre en skarpere kontrol ligeoverfor toldindtægterne; andre
havde derimod mere karakteren af forsøg paa at presse penge ud
af befolkningen. Det var i den store nordiske krigs tid, disse
forslag fremkom. FREDRIK DEN FJERDE trængte penge og kaldte
øie-blikkelig den unge byfoged ned til Kjøbenhavn, hvor en
kommis-sjon skulde tage forslagene under overveielse. De vandt ikke
kommissjonens bifald; men derimod havde det lykkedes POVEL JUUL
at mele sin egen kage. Han blev vistnok ikke
Ober-Bergamt-forvalter i det søndenfjeldske Norge, som han havde haabet; men
derimod blev han amtmand i Lister og Mandals amt, og det var
en pen forfremmelse for en endnu ikke firtiaarig mand med hans
fortid. Forfremmelsen steg ham til hovedet, og han begyndte
systematisk at chikanere sine norske overordnede, der tilslut skal
være bleven saa lei af JUUL’S prokuratormæssig udspekulerede skri-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
