- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind I /
379

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - I. Stenersens, Tullins og Bredals tid (1750-1772) - Gerhard Treschow

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gerhard Treschow. 379

var det toneangivende. Kjøbenhavn var en tysk by, hvori der
ogsaa levede en befolkning, som kaldtes dansk, og hvor en
forsvindende del af norske studenter og embedsmænd færdedes og
begyndte at gjøre mere braak, end rimeligt var.

Mærkelig nok forholdt danskerne sig i begyndelsen temmelig
passive ligeoverfor den KLOPSxocK’ske odedigtning; paa
nordmændene synes den derimod at have gjort et stærkt indtryk. Paa
enkelte virkede den som et rødt klæde, paa andre som en fane,
man hylder og forsvarer med begeistring.

Gerhard Treschow, født 1705 i Lesje i Gudbrandsdalen, præst
i Birkerød, optraadte straks som en af den KLOPSTOCK’ske
odedigtnings ubønhørlige modstandere. De oder, KLOPSTOCK skrev til
den danske konge, blev parodierede af TRESCHOW, og samtidig
rettede han et hovedangreb mod den rimfri odes berettigelse.
Angrebet røber en mand af den gamle skole, der ansaa rim for en
ubetinget nødvendig egenskab ved poesien, og den kritiske feide,
der opstod, kom da væsentlig til at dreie sig om det ufrugtbare
Spørgsmaal, hvorvidt poesi uden rim var poesi eller ikke. Nogle
mente nei, andre mente ja, og derved blev det. Ganske heldig var
TRESCHOW i sine KLOPSTock’ske parodier, især i parodien over
KLOP-STOCK’S ode ved dronning LOUISE’S død (1752). KLOPSTOCK skrev
ved denne .leilighed sin anden «Ode an den Konig», og TRESCHOW
var straks ude med sin. «Ode til Bispen», et fødselsdagsdigt til
Sjællands biskop, hvori han følger originalen saa nøiagtig, at hans
digt maa betragtes som en fri og skøieragtig omskrivning. Et
eneste sted skal nævnes som oplysende eksempel. I KLOPSTOCK’S
ode heder det med en modbydelig blanding af hofpensjoneret
kry-beri og tysk sentimentalitet:

«Dich soli der Enkel noch, Du Todesstunde ! fetern;

Sie sei ein Fest um Mitternacht,
Voll heiliger tiefeingehlillter Schauer,

Ein Fest der Weinenden.»

TRESCHOW, der har ønsket bispen et langt liv, parodierer verset
saaledes:

«Lad Deres Børnebørn en Grædefest da holde,

En Fest ved Midnatstid!
Det er vor Glæde, vi kan holde Fødselsfesten,

En Fest ved Middagstid.»

Treschow.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:49:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/1/0405.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free