Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Peder Christofer Stenersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Peder Christofer Stenersen. 381
Peder Christofer Stenersen var en fogedsøn fra
Gudbrandsdalen, hvor han blev født 1723. Han blev student i en ung alder,
studerede theologi og blev 1749 sognepræst til Udby paa Sjælland;
1764 forflyttedes han til et andet sjællandsk præstekald, og
her-døde han 1776. Nogen gammel mand blev han ikke; nogen
omfangsrig forfattervirksomhed har han heller ikke udfoldet; men det
lille, han har frembragt, har præg; under• læsningen faar man ikke
indtryk af at staa ansigt til ansigt med betydelige digterevner,
heller ikke med en klar og aarvaagen kritik. Men en dannet og
nobel personlighed træder os imøde fra hans arbeider, og det er
vei nærmest den, der har bevaret STENERSEN det vakre lille navn,
han endnu har i vor literaturs historie.
* Allerede i 1748 var STENERSEN fremtraadt som skribent; en
ung, begavet dansk filosof, EILSCHOV, var optraadt, som sprogrenser
og sprogforbedrer. Adskillige af de nye ord, han lavede, var
heldige, og flere af dem har faaet hævd i sproget, saaledes at man nu
studser, naar man erfarer, at det ikke er halvandet hundrede aar,
siden de var nye og omstridte. Et eksempel er ordet overflade.
Det var et umuligt ord, mente de kloge hoveder, fordi at ved
ordet flade forbandt man forestillingen om noget fladt (plant).
Om overfladen af en kugle, jordens overflade o. s. v. gik det
derfor »ikke an at tale. Nu taler man om kuglens og jordens
overflade uden betænkeligheder. Ligeoverfor EILSCHOV’S interessante og
talentfulde ordlaverier stillede STENERSEN sig afvisende i sine
«Cri-tiske Betænkninger over Mag. Eilschovs Kunstord». Han var stærkt
o o
imod dette kunstige ordlaveri og henviste til folkesprogene som
den rette kilde, hvorfra ordforraadet kunde forbedres og fornyes.
Naar N. M. PETERSEN stiller hans kritik over EILSCHOV i
modsætning til hans senere anvendelse af enkelte norske ord i. sine digte,
da er denne modsætning falsk. Det var ordlaveriet, ikke
sprogrensningen, STENERSEN var en modstander af. Hans henvisning til
de norske ord fik aaret efter en udmærket støtte, idet den før
nævnte ERIK PONTOPPIDAN, der var bleven biskop i Bergens stift,
udgav et norsk glossarium med det udtalte maal for øie at levere
materiale til afløsere for fremmede ord i sproget. Det er en
underlig liden bog, fuld af pudsigheder og besynderligheder og
misforstaaelser; men det var dog et mærkeligt arbeide for sin tid, og det
Stenersen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
