Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Peder Christofer Stenersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382 Femte tidsrum 1750—1814.
burde have gjort mere virkning paa de norske forfattere, end det
gjorde. STENERSEN bruger enkelte norske ord og forklarer dem i
anmærkninger under teksten — akkurat som vi i vor tid har seet
BJØRNSON og JONAS LIE gjøre. Naar TULLIN bruger norske ord og
vendinger, bruger han dem uden kommentar; man faar indtryk af,
at han har brugt dem ganske naivt, uden anelse om, at de var
karakteristisk særeie for den sprogsfære, hvori han levede. Det
samme var senere tilfældet med WESSEL, hvis «Kjærlighed uden
Strømper» er saa udpræget norsk, ja østlandsk i sin sprogtone.
Men tilbage til STENERSEN! Hans næste literære bedrift var at
tåge den rimfrie ode i forsvar i anledning af sin landsmand TRESCHOW^
angreb. Hans «Critiske Tanker over de rimfrie Vers» er en
lovprisning af KLOPSTOCK og et forsøg paa at begrunde den rimfrie
digtnings berettigelse, som han væsentlig sætter i, at digteren
opnaar større frihed for sin tankes udvikling, saasnart han ikke er
bundet af den tvang, som rimet paalægger ham. «Rimenes vilde
Skjær, hvorpaa saa mangen Poet har strandet». Den jødiske,
græske, romerske poesi anfører han som eksempler paa rimfri
digtning af høi rang. Karakteristisk nok glemmer han den norrøne
digtning, som. han forresten, ikke synes at have kjendt nærmere
til. HOLBERG var begyndt at studere de norrøne skindfiller paa,
sine gamle dage. Den firti aar yngre STENERSEN synes ikke at have
havt nogen trang til et saadant studium. KLOPSTOCK og klassikerne
— det var nok for ham. Det -bør forresten noteres som en
pudsighed, at STENERSEN, der faa aar i forveien havde-optraadt saa
bestemt mod EILSCHOW’S ordlaveri, i sine «Critiske Tanker over de
rimfrie Vers» selv optræder som ordlaver, idet han kalder
hexa-metret «det sexede metrum». Konsekvensen leve!
Efter disse kritiske forpostfægtninger paa det sproglige og
literære Omraade optraadte endelig STENERSEN i 1754 som poet. I
1754 stod der den 3Ote august et bryllup i en sjællandsk
præste-gaard mellem præstens datter og en ung præst, IVER BRINCH, der
netop havde «faaet brød» (d. v. s. embede) og saaledes efter megen
sygdom og modgang endelig kunde føre sin trolovede hjem. Ved
denne leilighed skrev STENERSEN sin «Ode til Brudgom og Brud»,
senere almindelig kjendt under navnet «Choriambisk Ode til min
Søsters Bryllup». Originaludgaven eksisterer, ifølge N. M. PETERSEN,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
