Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Peder Christofer Stenersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30,0 Femte tidsrum 1750—1814.
over landøkonomiske emner, som fremkom. «Krages Ode» o. s. v„.
er helt og holdent udsprunget af denne landøkonomiske interesse..
Even Føxens paa titelbladet bebudede «Betenkninger over
Skovenes tilstand» eksisterer vistnok bare paa titelbladet; men alligevel
er det om skovenes tilstand, hele det lille skrift dreier sig. At
skaane og beskytte den skov, som findes, og at fremelske ny, det
er en smuk opgave for en patriot, en opgave, som «vore
upatriotiske Skovherrer» fuldstændig foragter. I modsætning til dem
opstiller saa forfatteren sin opdigtede helt, Simson Fogner, en
godsbesidder, der har en levende sans for naturens Skjønhed og forstaar
at give denne sans poetisk form. Han opfordrer forfatteren ti!
ikke blot ved sit eksempel, men ved sin digtning at indvirke paa.
sine landsmænd, saa de faar følelsen af, hvad skovene har at
betyde. «Syng da kjære! syng en straffe sang, bebreyd dem deres
efterladenhed, opfyld deris hierter med skam, lær dem at holde
hævd over deris skove, overtyd dem om retskafifene borgeres
pligter. Forehold dem, at det er ey forsynligt i et udskovet land at
bygge saler som templer, for des snarere at fatte kulden, ey
faderligt at sette ovne af porcellain, og ey efterlade børnene andet at
hede med, end tørre rødder og trunter.» — Og saa følger en lang
skjemtende fremstilling af, hvormegen ære og pris han vil høste,
hvis han følger opfordringen. Her blander literære og
landøkonomiske interesser sig sammen — et nyt vidnesbyrd om, at STENERSEN,
er forfatteren. Selve oden er en forhaandsforherligelse af Simson
Fogners virksomhed i den poetiske forstliteraturs tjeneste. Nogen
literær værdi har den ikke, ligesaa lidt som det hele skrift, og naar
jeg ikke desto mindre har gjort saa vidt omstændelig rede for dets
indhold og karakter, har det væsentlig været, fordi det aldrig er
bleven gjort tidligere. Engang bør det dog gjøres, siden det er et
værk af en saavidt betydelig og eiendommelig norsk forfatter. —
— I en efterskrift bebuder STENERSEN flere skrifter af lignende
art. Et skal udkomme med det første, og det skal hede Ragnild
Gudmunds Datters svar paa Thor Væbneres frieri. «Hun
undskylder i samme, at hun ey kan indlade sig i ægteskab med ham,,
saasom hun saae, at deris afkom skulde udarte og blive til
hoveriebønder, dette anfører hun som en aarsag, hvorfor hun sagde
ham-ney, dertil er føyed en kort betragtning, som viser, at Dannemarks
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
