Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Christian Braunman Tullin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Femte tidsrum 1750—1814.
’(Gudbrandsdalen). Herpaa byggede sønnen sit flotklingende tilnavn,
der ved siden af navnet BRAUNMAN — hvormed han var opkaldt
-efter en lagmand i Kristiania — gav det udseende af, at han maatte
tilhøre en eller anden fra udlandet indvandret Kristianiaslægt. Norsk
var han nu imidlertid i sin afstamning, tiltrods for, at man ikke
mærker stort til det i hans skrifter. Denne søn. af en bonde er
helt og holdent bleven bymenneske og bevæger sig i den pudrede
paryk, silkedragten og de sølvspændte sko, som om der aldrig
havde været tunge, trauste dølebønder til i verden. I saa henseende
er han et æble, som er faldt langt fra stammen. Det er bleven
podet, forfinet og svækket i sin kraft. Legemlig taget var nu
kraften egentlig ikke stor. GUDBRAND HANSEN og hustru havde
megen sorg i sit ægteskab; deres børn manglede levedygtighed;
•det ene efter det andet døde i en ung alder; digteren var den
længstlevende, og han vor dog ikke mere end 37 aar gammel, da
ogsaa han bukkede under for slægtens vanskjæbne, brystsvaghed.
Forældrene havde ikke tænkt at lade sin søn studere; men
da han ved de offentlige katekisationer viste sig i besiddelse af et
•opvakt hoved, gav byens stiftsprovst forældrene det raad, at han
burde holdes til bogen, og da flere brave mænd i staden var af
samme mening, tog GUDBRAND HANSEN huslærer til sin søn og lod
ham undervise i de for en vordende student nødvendige fag. Det
var nemlig ikke fint for en velstaaende mands søn at besøge den
lærde skole, hvis elever maatte synge i kirken ved gudstjenesten,
akkurat som waisenhusgutter og andre fattiggutter i en senere tid.
Da faderen var død i 1742, ophørte imidlertid denne
privatundervisning. En obervisitør KOFOED, der senere blev TULLIN’s stedfader,
fandt — sandsynligvis i egen velforstaaede interesse •—, at der
burde spares paa familjens velstand, og som følge deraf blev
huslæreren opsagt og den 14-aars gamle gut sat ind i den lærde skole.
Resultatet af TULLIN’s skolegang var, at han blev en svoren
fiende ikke blot af den lærde skole, men af den klassiske dannelse
overhovedet. I sine «Afbrudte Tanker over forskjellige Materier»
angriber han begge. I modsætning til STENERSEN med sin
HORATS-begeistring stempler TULLIN HORATS som en hykler, hvis
for-lierligelse af dyd og nøisomhed er en paatagen maske, medens han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
