Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Christian Braunman Tullin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian Braunman Tullin.
403
i marken med et forsvar, og skulde en pokal forsynes med en
indskrift saa var det ham, der skulde forfatte den. Vilde en af byens
fornemme damer lyksaliggjøre sin ægtehalvdel med en
fødselsdags-gratulation, saa gik hun til sin ven TULLIN og fik ham til at skrive
den i hendes navn, og naar den dybt1 rørte ægtemand blev enig
med sig selv om, at han ikke kunde vise sin erkjendtlighed paa en
bedre maade end ved at glæde sin hustru med en lignende hilsen
paa hendes fødselsdag, saa var det atter den stakkels TULLIN, der
maatte holde for. Høitideligholdtes der en fødselsdag inden kredsen,
saa maatte han gratulere paa vers i sit eget eller selskabets navn,
og indtraf der et dødsfald i byens fine verden, saa var det ikke vei,
hvis ikke han forfattede gravskriften. Selv et fem dage gammelt
barn kunde ikke blive baaret til graven, uden at TULLIN skulde give
det en gravskrift med paa veien, Ni og tyve gravskrifter, fem
sørgedigte, ni fødselsdagsvers, fire arbeider til brylluper og en stor
del andre leilighedsvers findes i første bind af hans «Samlede
Skrifter». De fleste har intet med poesi at gjøre. Han var led og
kjed af dette hoveriarbeide og foresatte sig at sige nei; men det
blev ikke mere end et forsæt.
At dette virkede i høi grad hemmende paa hans literære
produktion, siger sig selv. I virkeligheden kom han aldrig til at skrive
noget, der ikke var fremkaldt af en ydre foranledning.
Ikke mindre skadelig virkede som sagt Kristiania-livet paa hans
sundhedstilstand. Hans brystsvaghed synes at have udviklet sig til
tæring, og det glade selskabsliv, der for hans robuste omgivelser
var bare moro, det blev for ham en lidelse, fordi han vidste, at
han ikke taalte det. Ligesom HOLBERG maatte han af
helbreds-hensyn være meget maadeholden i sine nydelser. HOLBERG
gjennemførte sit princip ved at trække sig tilbage fra verden og leve som
en eneboer. En saadan selvafspærring var det umuligt for TULLIN
at gjennemføre, og naar han først deltog i selskabslivet, saa fik han
tude med de ulve, han var iblandt. «Hvorledes kan jeg være
Herre af min Vilje og min Tid,» skriver han, «saasnart jeg gaar
ind i et Spilleselskab ? Var det ikke Mangel paa Levemaade og
Uhøflighed i høieste Grad, om jeg vilde være saa egensindig at
afbryde andres Fornøielse for at iagttage min Tid, min Sundhed og
Sindsro, især naar jeg har den Ære at spille med det smukke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
