- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind I /
412

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Christian Braunman Tullin - Tullins andet prisdigt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

412 Femte tidsrum 1750—1814.

vare saa sparsom berørte.» Ikke desto mindre fik TULLIN priseny
og hans digt nød den ære at aabne første bind af selskabets skrifter.
JACOB BADEN, selskabets senere sekretær, fremsatte i 1789 den
" paastand, at emnet for denne prisopgave udtrykkelig var valgt af
hensyn til «Maidagens» forfatter. Skulde der være nogen sandhed
i denne lidet trolige historie, saa maa det i alle fald være det andet
og ikke det første prisdigt, der sigtes til. Ved anden prisudsættelse
valgte nemlig selskabet en af TULLIN’S to yndlingsideer til opgave:
«Om Skabningens Ypperlighed i Henseende til de skabte Tings
Orden og Sammenhæng». Vi staar her ved tanker, der
beskjæftigede alle dem i samtiden, som ikke var erklærede fritænkere.
Den barnlige tros tidsalder var længst forbi; kritiken og tvivlen var
begyndt at trænge ind overalt; de engelske deister og deres
efterfølgere i andre lande havde ikke skrevet forgjæves. Aabenbaringen
var ikke længer uangribelig, og de saakaldte beviser for guds
tilværelse var bleven ynkelig medtagne af kritiken. Men et af disse
beviser klyngede man sig endnu til; det ansaaes for uomstødeligt,
ja for saa indlysende, at det var dumhed at tvivle paa det. Det
var det saakaldte teleologiske bevis, der slutter fra «skabningens»
til en skabers tilværelse, og som i naturens rigdom og lovbundne
orden saa et vidnesbyrd om denne skabers almagt og visdom.
Denne opfatning er kjernen i tidens religiøsitet; en stjerneklar
aftenhimmel, tordenveirets vælde, en bikubes sindrige indretning —
alle slige fænomener blev gjenstand for religiøse betragtninger; man
søgte at forklare, hvorfor hvert enkelt fænomen var saaledes, ikke
anderledes, og kom altid til meget fornuftige og praktiske resultater.
Hvorfor var der tørv i de egne, hvor der ikke voksede trær?
Naturligvis for at ogsaa disse egnes beboere skulde have brændsel.
Hvorfor var der dæmring og skumring? Fordi det menneskelige
øie ikke taalte den bratte overgang fra mørke til lys, og omvendt,
Paa denne maade maatte «selv Støvet frembære Guds Lovs Basun»
og «hver Atomus gjøre bevislig, at alt er Visdom, Kunst og Pragt
og Orden».

Disse tanker fylder en hel del af tidens literatur, baade den
prosaiske og den poetiske; i England har de sin hovedtalsmand i
YOUNG, hvis omfangsrige, dengang saa berømte «Nattetanker»
væsentlig er viet dem. Baade i «En Maidag» og i digtet om sjøfarten havde

Tullins
andet
prisdigt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:49:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/1/0438.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free