- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind I /
413

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Christian Braunman Tullin

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Christian Braunman Tullin. 413

TULLIN vist sig paavirket af YOUNG i de afsnit, der var viet
skaberens pris. I det andet prisdigt overlader han sig helt og holdent
til YOUNG’s ledelse. Specielt er det nattetankernes 6te og /de nat,
der har foresvævet ham. Disse to afsnit hører sammen og bærer
fællestitelen «The infidel reclaimed»; de henvender sig til
«fritænkeren Lorenzo» og gaar ud paa at overbevise ham om
religionens sandhed og sjælens udødelighed. Her rykker forfatteren da i
marken baade med det af kloder fyldte himmelrum og jordens
vrimlende skabninger, baade med naturens herlighed og
menneske-aandens storhed, med det skabtes rigdom og orden og skaberens
almagt og visdom o. s. v., o. s. v. TULLIN’S andet prisdigt giver
sig ogsaa ud for at være et forsøg paa at omvende en fritænker,
og de midler, han anvender, er fuldstændig lig de YouNG’ske. Han
indleder sit digt med en tiltale til natten- Skjøndt den minder en
smule om indledningen til nattetankernes første nat, er den dog
saa smuk og følt, at den fortjener at citeres som et af de
høide-punkter, hvortil TULLIN naaede som digter:

«I denne stille Roe, hvor Liv er daanet hen,
Hvor Sands og Overlæg for Phantasien rømmer,
Hvor Slaver i sit Baand om Kongeriger drømmer,
Og Jordens Guder blir til Mennesker igjen;
Hvad søger du min Geist ? Mon Eenlighedens Land
Er Sjelens Tidsfordriv? Mon Mørkets stille Boelig
Fornuftens Fristad er? og spæde Tanker roelig
I Nattens frugtbar Skjød til Sandhed voxe kan?

Jo almagtsfulde Nat, bliv du min Hjelp igjen
Som før har lært min Sjel, at Sværm kun avler Daarer!
Du Sandheds Moder, du er den, jeg nu udkaarer
Til Moder for min Sang, og Vidne mod min Ven.*

Hvor gavmild er din Roe! din Eenlighed hvor rig
Paa kostbar Sandhed! Du, hvis sorte Vinger dækker
De Dagens Spøgelser, som ofte Dyden skrekker,
Og fordrer Sandserne mod Sielen ud til Krig;
Kom Viisdoms Prædikant! antænd i min Forstand
Saa stierneklare Lys, som du der oppe tænder,
Hvor Verdner rundt omkring i Myriader brænder,
Og Viisdom, Orden, Pragt i alting øines kan.

* D. e. fritænkeren Philadon, som skal overbevises.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:49:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/1/0439.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free