Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Nils Krog Bredal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422 Femte tidsrum 1750—1814.
ragende videnskabsmænd. Den danske historiker SUHM, hans norske
ven og kollega rektor GERHARD SCHØNING og den som theolog,
filosof og naturforsker lige grundlærde biskop JOHAN ERNST GUNNERUS
var i de første aar af BREDAL’S ophold alle tre bosatte i Trondhjem
og oprettede her i forening det endnu bestaaende «kongelige norske
Videnskabers Selskab». I dette selskab blev BREDAL sekretær og
«berigede» dets skrifter med et par læredigte, der røbede
paavirk-ning af TULLIN. Et tredie læredigt udgav han i Kjøbenhavn
umiddelbart, efterat han var vendt tilbage til denne by. Ingen af disse
læredigte har krav paa nutidens opmærksomhed. Med theatersager
beskjæftigede han sig ikke i disse aar; der var jo ingensomhelst
anledning til det; men da der i 1770 foregik en omkalfatring af det
kgl. theaters indre forhold, ilede han øieblikkelig til Kjøbenhavn i
det haab, at der kunde være noget at udrette for ham under den
nye æra. Paa dette tidspunkt blev theatret overtaget af kongen;
men overtagelsen foregik rigtignok under den forudsætning, at
operaen skulde være hovedsagen, og derfor blev ogsaa den italienske
kapelmester SARTI stillet i spidsen som leder af den hele
kunstanstalt. Af praktiske hensyn maatte han imidlertid have en
dansktalende mand ved sin side som meddirektør, og her var ingen
nærmere end BREDAL med hans levende interesse, hans theatererfaring
og fremfor alt med hans kjærlighed til operaen. Borgermesteren i
Trondhjem blev altsaa udnævnt til SARTI’S meddirektør. Resultatet
af denne forbindelse mellem den italienske kapelmester og den
norske theaterven blev ligesaa unaturligt, som forbindelsen i sig selv
var. At staa i spidsen for theatrets sceniske, musikalske og literære
ledelse var dem ikke nok; de vilde intet mindre, end at deres egne
ord og toner skulde lyde fra de brædder, de beherskede. Det har
vei været BREDAL, der med dilettantens vanlige kritikløshed var
fader til denne idé; men SARTI gik ind paa den, og da BREDAL var
færdig med manuskriptet til «Tronfølgen i Sidon, en original lyrisk
Tragi Comoedie udi to Handlinger» *, da var SARTI ikke sen med at
sætte dens arier og duetter i musik. Allerede den 4de april 1771
gik stykket over scenen og blev vei modtaget af publikum. — En
* Altsaa ikke længer «afhandlinger» istedet for akter, men det endnu
brugelige «ihasndlinger:».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
