Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Nils Krog Bredal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424 Femte tidsrum 1750—1814,
kronen paa værket har den almægtige makedonerkonge paabudt, at
Cleobulus skal ægte Abdolonimus’s datter Euphemia. Euphemia er
imidlertid allerede trolovet med Agathocles, en af faderens gartnere.
Trods sin ringe stilling er naturligvis ogsaa han «af fornem Byrd».
Om ikke forfatteren undgaar at gjøre andre fadæser i sit stykke,,
saa undgaar han i alle fald med samvittighedsfuldhed den at lade
sine personer gjøre sig skyldig i mesalliancer. De trolovede
protesterer paa det bestemteste mod det despotiske kongebud. Det
forøger selvfølgelig Abdolonimus’s betænkeligheder; men da han endelig
har besluttet at ombytte havesaksen med scepteret, saa maa ogsaa
Euphemia finde sig i at ombytte sin Agathocles med Cleobulus. I
næste handling er vi i templet, hvor formælingen allerede skal finde
sted. Da kommer Agathocles ilende til; han er klædt i hvide
klæder, hans haar er udslaget, og han har en grøn krans om
hovedet. «Til en saa høitidelig Fest, som denne, hører et
høitide-ligt Offer,» siger han .... «Sidon har faaet en Konge og
Euphemia en Brudgom .... Agathocles alene har for sin oprigtige
Kjærlighed intet andet faaet i sin Lod, hvorved han kan gjøre sig
navnkundig for sine Medborgere end et Hjerte, som er for stort til
at overleve Vanære.» Derpaa tager han høitidelig afsked med aller
«stikker sig og falder om». Over «en saa usædvanlig Dyd» (!!}
bliver den lykkelige medbeiler i den grad rørt, at han gjerne vilde
ofre tronfølgen, Euphemia, ja sit liv for at redde Agathocles fra.
døden. Selv Alexanders sendebud vilde nu ikke sætte sig imod, at
Agathocles blev tronfølger og Euphemias brudgom, «om han endnu
var i Live». Da — ja, da sker det utrolige. Agathocles reiser sig
meget hastig og erklærer, at han lever. «Jeg forbeholdt mig at
give mig Hjertestødet til det sidste Øieblik,» siger han. Saa ender
alt i fryd og gammen; den skikkelige Cleobulus afstaar alt til fordel
for Agathocles, og Alexanders sendebud udtaler for sig selv: «Ere
alle Borgere i Sidon saa dydige som disse, jeg her haver forefundet^
da kunde de endogsaa beskjæmme Grækerne.» Den gode BREDAL
maa have havt høist mærkværdige begreber om «dyd», hvis han.
overhovedet har forbundet noget begreb ved dette tidens modeord,
som alle tomme hjerner brugte uden at tænke noget ved det. —
Men heldigvis var der ogsaa tenkende mænd blandt theatrets
publikum, mænd, for hvem banale deklamationer ikke var ensbetydende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
