Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Nils Krog Bredal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nils Krog Bredal. . A2Q
og den blev benyttet i stor udstrækning. I avisartikler og
flyveblade blev BREDAL kritiseret og gjennemheglet, og Skjøndt hans
«Tronfølgen i Sidon» endnu gik over scenen en del gange, var det
dog fuldstændig slut med hans anseelse som dramatisk forfatter.
Hans tilhængere officererne kunde vistnok smide «journalisterne» ud
af theatret; men ligeoverfor disses skriftlige forsøg paa at lede
opinionen til kritisk forstaaelse, der stod disse uniformerede
buldre-basser magtesløse. Og endnu værre blev det, da WESSEL slåp
latteren løs i «Kjærlighed uden Strømper»; det var «hjertestødet»
for BREDAL’S dramatiske poesi. — I virkeligheden blev officerernes
bifaldssalver i november 1771 ikke andet end et slags honnørsalut
ved skuespildigteren BREDAL’S ligbegjængelse. Selv synes han at
have følt dette; i alle fald gav han senere ikke noget livstegn fra
sig som dramatisk forfatter. Han indskrænkede sig til at oversætte
franske syngespil for den scene, hvis leder han vedblev at være
lige til sin død (1778).
Som theaterleder staar BREDAL meget høiere end som forfatter.
Han viser sig her i besiddelse af en national interesse og en literær
forstaaelse, der er al ære værd. Efter selv at have skaffet det
hjemlige sprog borgerret i syngestykket og gjort forsøg paa at
frembringe originale danske syngespil — et forsøg, der trods sine
mangler ikke var uden betydning, idet det banede veien for EWALD’S
arbeider paa dette Omraade —, vilde han ogsaa gjøre sit til at
skjænke landet en national tragedie. Ogsaa tragedien havde
tidligere næsten udelukkende været dyrket af de udenlandske (franske)
theaterselskaber. Den danske skueplads havde holdt sig beskedent
tilbage. Man havde opført et par af VOLTAIRE’S tragedier i slette
danske oversættelser, og dermed var det bleven. I oktober 1771
— altsaa kort efter sin tiltræden som theaterdirektør —
offentliggjorde imidlertid BREDAL en bekjendtgjørelse, der fortjente
opmærksomhed, selv om den ikke havde havt de følger, den havde. Kjernen
i den bestod af disse ord: «Enhver Patriot og Elsker af Sproget
længes efter at se den første danske Original-Tragedie. Man er
allerede overbevist om, at dette har sin Grund, ikke i Mangel af
Genier iblandt os, men maaske i Mangel af Opmuntringer og
Belønninger. For nogenlunde at afhjælpe denne Mangel, er det bleven
besluttet, at naar et nyt originalt dansk Hovedstykke til Skuepladsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
