Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - II. Wessel og hans samtid. Det norske selskab (1772-1787)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wessel og hans samtid. 433
der skulde reformeres, var ogsaa universitetsforholdene. Biskop
GUNNERUS, der havde været professor baade i Tyskland og Danmark,
blev kaldt ned til Kjøbenhavn for at afgive betenkning om,
hvorledes universitetsforholdene rettelig burde ordnes, og blandt de
Spørgsmaal, som han havde faaet i opdrag at tage under
overveielse, var ogsaa Spørgsmaalet om oprettelsen af et norsk
universitet. De norske patrioter glædede sig allerede over, at
Spørgsmaalet nærmede sig sin heldige løsning med sterke skridt — da
kuldkastede STRUENSEE’S fald alle reformplaner og saaledes ogsaa
den dristige tanke at oprette et norsk universitet. Undfanget af
nordmænd og knæsat af tyskeren STRUENSEE blev den kvalt i
fødselen af danskeren GULDBERG, som en paladsrevoltition og hofintriger
havde stillet i spidsen for styrelsen. Nordmændene var skuffede og
trak sig tilbage med sine krav; nu kunde det saa alligevel ikke
nytte at fremsætte dem. Nogen begeistring for det nye styre kunde
man imidlertid ikke vente af denne flok. Den unge brødløse
embedsjæger JOHAN NORDAL BRUN krummede ryg for ham, og
JOHAN VIBE var hans privatsekretær uden at krumme ryg; men
ellers staar nordmændene i det store og hele taget ikke i noget
forhold til den GuLDBERo’ske reaktion. I WESSEL’S skrifter støder
man paa et par poemer til forherligelse af GULDBERG’S støtter,
enkedronningen og arveprinsen. De er imidlertid bestilte
fødselsdags-poemer og er saa slappe og kjedelige, ,at man trygt tør sige, at.
naar en forfatterpersonlighed som WESSEL ikke frembragte noget
bedre, da har hans muse for anledningen nægtet sig hjemme. Og
WESSEL’S forhold til sin muse var af den art, at naar han ikke følte
forbindelsen rigtig levende og intim, saa kunde han ikke faa hende
i tale. Han har engang skrevet en indledning til et digt, som aldrig
blev fuldendt, og slutningen af dette lille brudstykke siger mere om
hans forhold til den politiske situation end hans vers til
enkedronningen og arveprinsen. I anledning af et af marinens menige
foranstaltet opløb juleaften 1771 skrev den bekjendte historiker
LANGEBEK et par slette digte, hvori han forherligede kongehuset og
nationen paa den tyske usurpator STRUENSEE’S bekostning. Blandt
andre tarvelige egenskaber havde disse digte ogsaa den, at de
fremtraadte som et æselspark, idet de først saa lyset efter STRUENSEE’S
— 111. norsk literaturhistorie, I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
