- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind I /
435

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - II. Wessel og hans samtid. Det norske selskab (1772-1787) - Johannes Ewald

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Wessel og hans samtid. — Johannes Ewald. 43S

nede en sund modsætning og et gavnligt kritisk korrektiv ligeoverfor
tyskeriet. Dette er bleven erkjendt selv af danske literaturforskere
paa en tid, da modsatte, af nationale følelser farvede opfatninger
endnu stod i vaaben mod hinanden. —

— Striden om KLOPSTOCK’S digtning omkring 1750 var, som vi
før har seet, af kort varighed. KLOPSTOCK og KLOPSTOCK’ianismen
drog ud af kampen uden hverken at have vundet en seir eller lidt
et nederlag. KLOPSTOCK levede fremdeles behagelig som dansk
hof-pensionist, og hans «Messias» saavelsom hans oder og skuespil
vedblev at have begeistrede læsere inden det danske publikum. Men
nogen dansk skole dannede han ikke. STENERSEN, der var begyndt
som en saa lovende elev, skulkede snart af skolen, og saa kom
TULLIN med sin engelske smag; for en tid beherskede han
situationen trods tyskerne. — Men i det samme hefte af «Forsøg i de
skiønne og nyttige Videnskaber», hvori TULLIN’S sidste prisdigt blev
offentliggjort, blev der ogsaa trykt en allegori paa prosa, betitlet
«Lykkens Tempel». Forfatterens navn meddeltes ikke, og selve
allegorien var ikke skikket til at vække nogen usedvanlig
opmærksomhed; den var omtrent, som slige arbeider pleiede at være i
datiden. Men den unge mand, som havde skrevet den, han var ikke,
som unge forfattere dengang pleiede a,t være. Han var en
abnormitet, en blanding af geni og sygelighed, paa den ene side rig paa
ædel fantasi og skjøn følelse, paa den anden side et offer for føleri
og fantasteri, det mest irrationelle fænomen i rationalismens
tidsalder, en romantiker før romantiken. JOHANNES EWALD var født i
Kjøbenhavn den i8de november 1743. Faderen var en for sin strænge
pietisme bekjendt præst; moderen synes at have været en Stræng
og haardhjertet kvinde, der ikke forstod sin søn og behandlede ham
som et udskud, da han paa grund af sygdom og fattigdom trængte
hendes hjælp. Faderen døde, da gutten var elleve aar gammel, og
han blev nu sendt til Slesvig lærde skole, hvis rektor var en ægte
pædagogisk tørpeis i datidens snørkelstil. JOHANNES EWALD havde
nemlig allerede vist sig i besiddelse af en meget livlig fantasi, en.
dengang meget ilde anseet egenskab, og den gjaldt det da at faa
ribbet ham for itide. Den slesvigske rektor gjorde vistnok sit
bedste; men denne rationelle skolemand havde den feil tilfælles med de
fleste af sine samtidige «medbrødre»: han forstod ikke at beregne

Johannes
Ewald.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:49:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/1/0461.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free