Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Johannes Ewald - «Det norske Selskab»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wessel og hans samtid. — «Det norske Selskab». 439
en fremtrædende rolle, et brændende Stridsspørgsmaal, der skabte
to mod hinanden fiendtlige leire, en norsk og en dansk-tysk.
Af disse to leire er den norske uden sammenligning bleven den
berømteste. Enhver kjender «Det norske Selskab». Det dannede
sig saa at sige af sig selv lidt efter lidt, og fra først af havde det
ikke spor af literær karakter, men var udelukkende selskabeligt.
Det var klubbernes og kaféernes blomstringsperiode. Tiden var
fyldt af uro og gjærende ideer; menneskene trængte at komme
sammen og udveksle sine meninger, og kaféen blev mødestedet.
I Paris blev Café Procope en verdensberømt konkurrent af de
yndede saloner; her traf tidens skjønaander og tænkere hinanden,
og her udstrøedes mangt et frø, som senere kom til at spire. I
Danmark havde kafeen ingen gammel anseet konkurrent i salonen.
Kafeen skjød frem som en nødvendig følge af den udviklingsretning,
livet havde taget, og dens frie og gemytlige omgangsformer gjorde
den hurtig populær.
I en af det gamle Kjøbenhavns Smaagader — den endnu
eksisterende Sværtegade — havde en vinhandler ved navn JUEL oprettet
en liden kafé; det hele var ganske primitivt, og værtens hustru, den
senere som «Det norske Selskabs» prægtige værtinde berømte
madame ANNA CATHRINE JUEL, en jydsk provstedatter, stod selv for
serveringen. NILS KROG BREDAL skal have været den første
nordmand, der blev stamgjæst her, og snart kom den ene nordmand efter
den anden, ikke bare folk med literære tilbøjeligheder, men alleslags
studerende og studerte, baade folk med og folk uden hoved. Hvad
bestilte disse mennesker, naar de kom sammen? Hvad man pleier
at bestille paa kaféer. De drak, disputerede, sagde vittigheder og
morede sig i det hele taget saa godt, de kunde. Engang imellem
har vei ogsaa tanken paa hjemmet og dem, som levede derhjemme,
lagt en alvorligere grundtone i de unge menneskers sammenkomster.
En af de mest yndede fornøjelser var at låve vers. Der blev udsat
en prisopgave for det bedste vers over et opgivet thema, og prisen
var en bolle bisp. I WESSEL’S skrifter kan man finde titlerne paa
adskillige af disse prisopgaver. Snart var det en latinsk sentens,
snart var det «en drikkevise», snart en omtalt dagsbegivenhed,
snart et for anledningen opdukket samtaleemne. Enhver kunde del-
«Det
norske
Selskab*.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
