Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Johan Nordal Brun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
446 Femte tidsrum 1750—1814.
opofrelse fra deres side, eftersom han oppebar et saa rigeligt
skolestipendium, at der endog kunde lægges lidt penge tilside hvert aar.
Som andre ubemidlede latinskoleelever havde han desuden kostdage
rundt omkring i forskjellige trønderske familjer, og i en af disse
gjorde han bekjendtskab med en jævnaldrende pige, INGEBORG LIND,
Den syttenaarige skolegut friede og fik ja. Det under slige
omstændigheder sjeldne tilfælde indtraf, at forbindeisen holdt ud gjennem
aarene og førte til et lykkeligt ægteskab.
Sommeren 1763 drog BRUN til Kjøbenhavn, og allerede vaarert
1764 vendte han tilbage til Trondhjem med to respektable
eksamens-vidnesbyrd i lommen og havde endda ved siden af lagt sig efter
lidt fransk. Saa fulgte tre aars huslærervirksomhed i Trondhjem, og
samtidig begyndte han saa smaat paa theologien. Med de
theoretiske studier gik det vistnok meget skrøbelig; men de praktiske
drev han med saa meget desto større iver. Han optraadte jævnlig
som prædikant, studerede ivrig de bedste forbilleder, som byen
kunde skaffe ham, og følte sig i det hele taget snart som hjemme
paa prækestolen. Inden han var 22 aar gammel, var han
fuldstændig paa det rene med, at den geistlige veltalenhed var hans
rette element. — I 1767 blev det ham overdraget at ledsage sin
yngste elev ned til Sorø akademi. Det var en kjærkommen
anledning for ham til at tage theologisk eksamen; han fik et halvt aars
permissjon som huslærer, og da han havde afleveret sin elev i Sorø,,
drog han til Kjøbenhavn og studerede nu i nogle maaneder
theo-logi paa livet løs. Dengang «lagde man op» til en bestemt karakter.
Kunde man ikke gjennem sine kundskaber forsvare det Laudabilis?
man havde lagt op til, saa fik man ingen eksamen. De langt
mindre dygtige, der nøiede sig med at lægge op til et Haud
illaudabilis eller endog et Non contemnendus, blev derimod kandidater,
forsaavidt de holdt det beskedne maal, de havde opgivet. BRUN
var for praktisk en mand til at ville resikere en afvisning; haa
lagde derfor i betragtning af sine kundskabers ufuldkommenhed op
til sletteste karakter — og den fik han. Noget bedre gik det ham,
da han kort tid efter underkastede sig den praktiske prøve, der
dengang indskrænkede sig til afholdelsen af en præken. Trods sin
øvelse fra Trondhjem fik imidlertid den senere for sin ildfulde
veltalenhed saa berømte mand ikke bedre end anden karakter. — Saa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
