Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Johan Nordal Brun - «For Norge, Kjæmpers Fødeland»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johan Nordal Brun. 453
være tilfreds, naar vi kun ikke tillige gjorde saa usel en Figur ved
Siden af vore med Rette ophøyede Medbrødre. Men hvad for en
Dansk er feig nok til at kunne taale at høre en Norsk Konge tale
af denne Tone.» — Her følger et par citater af de ovenfor anførte
kraftsteder, og saa fortsætter forfatteren: «Er det ved saadanne
Komplimenter, man knytter Baand mellem Nationer, som ikke
Icunne blive stærkt nok forbundne? Er et saadant Stykke bestemt
for en Skueplads i Kjøbenhavn eller Stockholm?» Kritikeren vil
ikke anerkjende, at forfatteren i dette punkt maa holde sig til det
historiske. Det er jo ikke en historie, der foreligger, men et
skuespil, som skal opføres i det attende aarhundrede og der gjøre
virkning. «Hvem befalede ham at beholde denne historiske
Omstændighed ? Hvad havde hans Stykke tabt, om han havde gjort
Dannemark til Sverige, eller et andet Naborige? — Denne Feyl
allene gjør Stykket, saadant som det er, uskikket til at opføres paa
noget Theater under Dansk Scepter.» «Einer Tambeskielver» blev
da heller ikke opført; men ikke desto mindre havde stykket sin
beundrerkreds. Nordmændene følte sig tiltalt af denne patriotiske
pathos og hædrede forfatteren som talsmand for deres nationale
følelse. Ikke blot blandt nordmændene i Danmark, men ogsaa
lijemme i Norge blev stykket modtaget med varm anerkjendelse.
Især i Kristiania skal denne anerkjendelse have være levende; her
var vistnok ogsaa den patriotiske stemning kraftigst, og kravene paa
eget universitet, egen bank o. s. v. voksede her i den frodigste
jordbund. —
I det hele taget var der, som før antydet, et stærkt nationalt
opsving i begyndelsen af syttiaarene. Med hvilken begeistring blev
ikke universitetssagen omfattet, og hvor dyb var ikke skuffelsen, da
den strandede! BRUN’S væsentlige literære betydning paa dette
tidspunkt var den, at han gav det kraftigste og mest karakteristiske
udtryk for denne stemning. Ikke i «Einer»; thi det var bare
•ord; heller ikke paa prosa; der besørgede• andre kræfter arbeidet;
men i sin berømte fædrelandssang for 1771: «For Norge,
Kjæm-pers Fødeland», den første norske fædrelandssang, vor literatur har
frembragt, og i sit anslag den fyndigste, vi eier:
«For Norge, Kjæmpers Fødeland,
Vi denne Skaal vil tømme,
«For Norge,
Kjæmpers
Fødeland».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
