Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Johan Nordal Brun - Johan Herman Wessel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
456 Femte tidsrum 1750—1814.
subskribentliste kan man undertiden støde paa karakteristiske
stem-ningsudslag. —
Bleg og mager, med et langt uregjerligt haar, som ikke blev
generet af datidens sædvanlige paryk, med en kraftig modelleret
pande og under den buskede, sammenvoksede øienbryn og store
brune øine, ludende i sin gang og i høieste grad skjødesløs i sin
paaklædning — saaledes slentrede JOHAN HERMAN WESSEL omkring
i Kjøbenhavn fra vinstue til vinstue — en lyslevende illustration af
den ligegyldighed for alt det korrekte og borgerlig solide i tilværelsen,
der var et saa betydningsfuldt og Skjæbnes vangert træk i hans
naturel Der gives vistnok et andet billede af ham, hvori han baade
er rundkindet og yderst soigneret med kalvekryds, haarbukler og
pung i nakken. Det er tegnet 1780 af et medlem af «Det norske
Selskab»; men man har vanskeligt for at forestille sig, at dette skal
være WESSEL. Mon det ikke fra tegnerens side skulde være et
uheldigt forsøg paa at ofre det karakteristiske paa en idealiserende
tilbøjeligheds bekostning ? Eller det er en gjentagelse af en tegning,
der er udført adskillige aar tidligere. Den sidste antagelse er ikke
usandsynlig. Dette billede synes at maatte være fra tiden, før
WESSEL blev WESSEL. —
— Af sin far, den stræbsomme præst og jorddyrker ude i
Vestby sogn i Akershus, synes han ikke at have taget nogen
fremtrædende egenskab i arv. Derimod har han arvet saa meget mere
af den eventyrernatur, der ellers fremtræder som et karakteristisk
træk i WsssEL-slægten, og som paa en saa storartet maade havde
slaaet ud i hans grandonkel PEDER WESSEL TORDENSKIOLD’S glimrende
bedrifter. Hvad der gjorde denne til en foretagsom vovehals, der
ikke skyede nogen verdens ting, det optraadte hos vor WESSEL,
hvor energien manglede, som en freidig sorgløshed, der var ligeglad
med alt. — Der var noget af en boheme og noget af en Aladdin
i hans natur, noget af vagabonden og noget af lykkebarnet. Som
vagabonden bekymrede han sig ikke om den dag imorgen, men lod
hver dag have nok med sin plage, og som lykkebarnet Aladdin var
han en «genial lediggjænger», i hvis turban den modne frugt faldt
uventet og uden anstrængelse. — En saadan moden frugt var hans
komiske mesterværk, «Kierlighed uden Strømper».
Johan
Herman
Wessel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
