Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Johan Herman Wessel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johan Herman Weséel.
med tidens enhed, der unægtelig er den svageste. — Alt dreier sig
jo om de ulykkelige strømper; disse uskyldige beklædningsgjenstande
danner handlingens kjærne, repræsenterer altsaa dens enhed. Grete
maa giftes «idag» — ellers bliver hun aldrig gift: «Du aldrig
bliver gift, hvis det i Dag ei skeer» — saaledes forkyndes den sorte
Geyst’s dom allerede i stykkets første linje. Kunde hun bare give
Johan «en Dags Opsættelse», som han udbeder sig i anledning af
sin fatale strømpemangel, saa vilde alt kunne blive godt. Men hun
har jo hørt sin dom i drømme; hun maa ile sit bryllup og sin
undergang imøde. — Den stue, hvori handlingen foregaar, har den
mærkelige egenskab, at alle personerne synes at være hjemme i den.
Der tåger Grete sig en lur og modtager besøg af sine tilbedere, der
opsøger Mette snart Mads, snart Johan; der efterser Mads indholdet
af sin kiste; der tilbringer brudeparret de sidste ømme øieblikke,
før vielsen skal finde sted — kortsagt alle personerne er fuldstændig
hjemme her, baade naar det gjælder at spise ærter og begaa
selvmord. — Dertil kommer saa drømme, anelser, besvimelser, trusler,
besværgelser, høitidelige eder — der er kortsagt ikke det forslidte
skrammel i tragediens gamle pulterkammer, som ikke bliver trukket
frem og latterliggjort. — Faa parodiens vis bringer stykket det
høitidelige apparat til anvendelse i en kreds af tarvelige
hverdagsmennesker. Istedetfor Achilles, Brutus eller Paris udfører nogle
kjøbenhavnske haandværkssvende de store helteroller. Den historiske
sandsynlighed bliver derved ingenlunde mindre, end den var i tidens
virkelige tragedier. — Men WESSEL har ikke nøiet sig med at give
sine personer svendebreve ved siden af helterollerne. For at gjøre
virkningen endnu større har han udstyret dem med en kraftig
tilsætning af simple hverdagsegenskaber. Han har bundet et blylod
af spidsborgerlighed paa Johan, saa han kun ved fortvivlede
kraft-anstrængelser kan stramme sig op til den heltemæssige holdning og
øjeblikkelig synker sammen igjen som kogt melk, saasnart han har
drevet det til at skumme over; han har udstyret Mads med en
lavtliggende gjærrighed, der «endog paa Gravens Pynt» udstøder
anklager mod Skjæbnen i anledning af det tabte par strømper, og
Grete har han givet den glubende appetit, der forfølger hende hele
stykket igjennem, og som stilistisk seet naar sit høidepunkt i hendes
glimrende monolog i fjerde optog:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
