Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Johan Herman Wessel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464 Femte tidsrum 1750 — 1814.
«–––––-Hvor er min Skiebne haard l
Frå et til andet Sted jeg i den Tanke gaaer,
At min Forfatning skal med Stedet sig forandre;
Men Sorgen følger mig, ihvor jeg end vil vandre.
Jeg ned i Haven gik, min Sorg spadserte med,
I Gyngen satte mig, min Sorrig op og ned
Sig gyngede med mig. Ja i vort Spisekammer,
Hvor "jeg saa tidt tilforn fandt Raad for al Slags Jammer,
Omsonst jeg søger nu en Lindring for mit Sind,
Min Sorg med lige Skridt ledsager mig derind.
Jeg tænkte, røget Flesk kan hielpe, hvem kan vide?
Men føelte Flesk og Sorg i Halsen fast at sidde.»
— Helte og heltinder udi egen indbildning, men i grunden
spidsborgere, der sidder opover ørene i den mest hverdagslige
hverdagslighed, tilbøielige til at flyve høit, men af
naturnødvendighed tvungne til at traske omkring i det låve — det er personernes
komiske væsen i «Kierlighed uden Strømper».
Den samme komiske modsigelse aabenbarer sig ogsaa i stilen,
dels som uoverensstemmelse mellem indhold og form, dels som
modsætning mellem stil og sprog. Ligesom personerne i den»
franske tragedie udfører disse «helte» alle stillærens kunster til
fuldkommenhed. Virkningsfulde afbrydelser og velberegnede
gjentagelser, brede udmalinger og fyndige modsætninger staar bestandig^
til deres raadighed. Men denne glimrende stilistiske færdighed er
kun en udvortes egenskab; den passer til deres lavtliggende
tankegang som knyttet næve til blaat øie. De er f. eks. mestere i at
finde paa træffende sammenligninger, og de udfører dem —
fornemmelig i arierne — med sand virtuositet; men den kreds, hvorfra,
de henter sammenligningerne, er saa lavtliggende, at
udførelsens-kunstfærdighed kommer til at staa i det latterligste misforhold til
indholdet. Saaledes f. eks. i Gretes første arie, hvori hun
sammenligner Johan med en ret karper, Mads med en ret vindtørket flyndre
— «tørre jyder», som denne ret hed i folkemunde — og sin egen
giftelyst med en sulten mave:
«Skiebnen bød mig først Johan,
Nu mig giver Mads til Mand.
Naar dig nogen Karper byder,
Og du faaer kun tørre Jyder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
