Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Johan Herman Wessel - «Lykken bedre end Forstanden»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johan Herman Wessel. 4^7
ode «Søvnen» staar betydelig høiere. Han priser søvnen, fordi den
skjænker ro og befrielse fra alle dagens bekymringer og plager,
fordi den skaber ny kraft hos mennesket, og fordi den i drømme
skjænker det mange af de herligheder, som det forgjæves attraar i
vaagen tilstand, den ulykkelige elsker drømmer sig gjenelsket, den
fangne fri, den fattige rig o. s. v, Der er vistnok ikke nogen
særdeles høi flugt i denne poesi; den er jævn og holder sig ved
jorden, men fin og tiltalende er den, og ikke et øieblik bliver den
plat, som de samtidige poeter ikke saa sjelden blev. Den samme
fine og sikre stilfølelse, der havde været WESSEL’S styrke i den
komiske digtning, svigter ham heller ikke et øieblik i den alvorlige.
Kort tid efter disse digtes fremkomst ser vi hans urolige og
søgende talent kaste sig ind paa nok et nyt Omraade, denne gang
paa intet mindre end det regulære lystspil. I februar 1776 bragte
nemlig theatret til opførelse hans «Lykken bedre end Forstanden,
et Lystspil i fem Optoge». Man skulde paa forhaand være tilbøielig
til at tro, at «Kierlighed uden Strømpers» forfatter maatte sidde
inde med ganske særlige betingelser som lystspilforfatter; hans evne
til kraftig komisk karakteristik var hævet over tvivl; han havde
ogsaa-vist, at han kunde opfinde og lægge tilrette komiske scener og
situationer, og hvad repliken angik, da havde han med rette vundet
navn som sprogets og stilens mester. Om hans komiske evne havde
selv en saa nøgtern kritiker som JACOB BADEN skrevet saa stort et
ord som, at «alt det, han rørte ved, blev pudsigt.» «Lykken bedre
end Forstanden» blev derfor for forfatterens venner og beundrere
en af de mindre behagelige overraskelser, som man kalder skuffelser.
Stykket virkede mat, og tilskuerne kjedede sig; ikke paa noget
punkt havde det lykkedes forfatteren at gribe et kraftig tag i deres
opmærksomhed. Og feilen laa ikke hos publikum, men ene og alene
hos forfatteren, derom kan der ikke være spor af tvivl hos den,
som læser stykket. «Lykken bedre end Forstanden» er helt og
holdent bygget paa læsning, ikke i et eneste punkt paa livsindtryk.
Forfatteren har kjendt de engelske lystspildigtere, han har været
vei hjemme i sin MOLIÉRE og sin HOLBERG, og paa disse literære
indtryk har han saa lavet sit stykke. Følgen er, at der ikke er
spor af liv, ikke spor af Virkelighedsskildring i det. Det heder, at
handlingen foregaar i Kjøbenhavn; men der er ikke et eneste karak-
«Lykken
bedre end
[-Forstanden».-]
{+For-
standen».+}
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
