- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind I /
484

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Johan Herman Wessel - Claus Fasting

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

illustrerede udgaver af Wessel’s skrifter. Den ene illustreres af en
norsk kunstner (Th. Kittelsen), den anden af en dansk (N. Wiwel).
Et par billige folkeudgaver savner literær værdi. — Af biografier
er Levin’s nys nævnte biografiske indledning den udførligste.
Forøvrigt henvises til literaturhistorierne og til Welhaven’s «Ewald og
de norske Digtere», — En gemen forhaanelse mod Wessel’s minde
har en af de kjøbenhavnske baggaders bogkræmmere udgivet under
titelen «Morsomme Historier og Anekdoter af og om Joh. Herm.
Wessel». Det er en samling, der under et slags literær maske
knytter en hel del, tildels temmelig lavtliggende og skiddenfærdige
kjøbenhavnske anekdoter til Wessel’s navn. Det lille stykke
griseliteratur har fundet en stor udbredelse og bidraget sit til at gjøre
Wessel til en lignende sagnfigur, som Bellman er blevet i Sverige.

Claus Fasting.


Hvis læseren vilde forlange besked paa Wessel’s forhold til
tidens filosofiske og politiske ideer, saa vil selv den lærdeste
Wessel-kjender se sig nødt til at lade ham i stikken. Der er saa godt som
slet intet i hans skrifter, der giver noget fingerpeg i den retning.
Selv om han har havt sine meninger, har han ikke følt nogen
tilbøielighed til at fremsætte dem. Et par steder er der dog i hans
skrifter, der røber, at hans hjerte har tilhørt de nye ideer og
kampen for deres gjennemførelse i det virkelige liv. Et par linjer i
«Herremanden» er ofte bleven anført som oplysende eksempel. Han
lader sin forøvrigt brave herremand efter døden faa en plads i
helvede, fordi han har udsuget sine bønder og været døv for deres
klager.

«Og det er ilde
Ei Bønders Suk at høre ville.»


Erindrer man, at digtet er skrevet, netop som kampen for den
danske bondes frigjørelse fra stavnsbaand og hoveri stod paa, saa
vil man forstaa, at dette vers har havt aktuel interesse, idet det har
taget bestemt og energisk standpunkt i striden. — I moralen til en
anden komisk fortælling, «Førsten og Forbryderen», gjør Wessel
sig til talsmand for tidens nyvakte humanitetsfølelse, der selv i
forbryderen anerkjendte mennesket. «Moralen» lyder:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:49:20 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/1/0512.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free