Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Claus Fasting
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
49O Femte tidsrum 1750—1814.
O! hvorfor troer hun feil, Klimene ?
Bedrag din Moder ei, og gjør mig lykkelig!»
Her er epigrammets lette tone anslaaet; det var jo i de lyser
lykkelige dage. Det andet vers er af en helt forskjellig karakter;
det er skrevet efter katastrofen; ALETTE fingeres død:
«Over ***.
Ak! kunde jeg fra Dødens Rige
Meel disse Taarer vække dig;
Een Gang endnu dig høre sige,
Kun een Gang, at Du elsker mig b
Sin forfatter virksomhed havde FASTING allerede begyndt under
sit forrige ophold i Kjøbenhavn (1766—68), Han havde
offentliggjort et par digte i PRAHL’S «Skjaldtidende» og leveret en
oversættelse af en af GESSNER’S idyller. Efter tilbagekomsten til Bergen
i 1768 blev han det musikalske selskabs produktive og feterede
festdigter. Han skjænkede selskabet en udmærket klubsang, der
hører til det bedste, han har skrevet, og til kongens fødselsdag
1770 leverede han et musikalsk hyrdestykke, «Pans Fest», der blev
udført af selskabets medlemmer og maa have gjort stor lykke blandt
bergenserne, idet det slag i slag udkom i to oplag.
Universitetsbibliotheket eier desværre ikke noget eksemplar, saa det ikke har
været mig muligt at danne mig nogen mening om det, Under
dette ophold i Bergen har FASTING sandsynligvis ogsaa skrevet sin
tragedie «Hermione» eller i alle fald gjort den paa det nærmeste
færdig. Da han drog til Kjøbenhavn, har det øiensynlig været
hans plan at bryde sig en bane som dramatisk forfatter. — Mer*
medens BRUN’S «Zarine» samtidig blev antaget og opført, naaede
«Hermione» ikke frem til lamperækken. Hvad grunden kunde være
til denne forkastelse, er ikke let at forstaa. En theaterdirektion, der
havde knæsat «Tronfølgen» og «Zarine», kunde umulig afvise
stykket af æsthetiske grunde. Læser man stykket igjennem, faar
man imidlertid en formodning om, at andre hensyn har gjort sig
gjældende. Der forekommer et sted en lang replik, der efter tidens
leilighed var yderst radikal og respektstridig. Det er en skildring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
