Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Claus Fasting
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Claus Fasting. 4-93
vandt FASTING ved sine refererende anmeldelser af udenlandsk
videnskabelig literatur. Etnografiske, geografiske, filosofiske og
literaturhistoriske værker, tilhørende den tyske, franske, engelske, italienske
bogverden, fandt i ham en udmærket referent, der stadig forstod at
gjøre læseren opmærksom paa det væsentlige og det betydningsfulde
ved det enkelte værk. —
Blandt hans anmeldelser af Skønliteratur er der en, som særlig
fortjener opmærksomhed, Det er hans anmeldelse af første hefte af
«Det norske Selskabs» «Samlinger». Selv havde han intet bidrag
leveret til samlingen; men enhver af de bidragsydende hørte til
hans omgangsvenner, saa hans stilling som anmelder for anledningen,
ingenlunde var let; men han greiede sig ikke destomindre pent fra.
det og fik i det væsentlige sagt sin mening, uden at fornærme
nogen. — Han begynder med at rose selskabets foretagende i
almindelighed: «at udbrede de skjønne Videnskaber er at udbrede
sin Nations Ære og fortjener alle Patrioters Erkjendtlighed.»
Dernæst gjør han den indvending mod samlingen i sin helhed, at man
har været altfor ensidig i valget af dens indhold. Paa et par
undtagelser nær indeholder den bare læredigte; men dem har literaturen
faaet en overflod af siden TULLIN’S dage. «Vi mangle i de øvrige Dele
af den skjønne Literatur ulige mere. Vi have Oder og Satirer, men
vi have ingen HORATZ, ingen DÉSPREAUX [D: BOILEAU]. Vi mangle
endnu Fabler, endnu Fortællinger (vi mene poetiske), endnu Idyller
(i det ringeste som GESSNER’S), endnu Breve, efter HAMILTON’S eller
CHAULIEU’S Maade, endnu Romancer. Vi mangle en ANAKREON og en
CATUL; vi mangle en Cantate som Ino, endskjønt vi ei mangle
Mesteren at skrive den. Vi mangle en MARMONTEL til vore Operetter,,
og en MARTIAL til vore Epigrammer. — Vi ere forsikrede om, at det
staaer allene til «Det norske Selskab» at afhjælpe denne Mangel. Vi
have fra adskillige af dets Medlemmer seet Stykker i, Haandskrift,, som
vi endog foretrække for nogle af de Trykte.» Om P. H. FRIMANN’S
romance «Axel Thordsen og skjøn Valborg» erklærede han, at den
gamle folkevise «intet har tabt i Hr. FRIMANN’S Haand» (!), paa
samme tid som han hæver folkevisen til skyerne som et
mesterstykke. Meget rosende udtaler han sig ogsaa om et digterisk
forsøg «Foraaret» af E. COLBJØRNSEN. Det har intet med poesi at
bestille; men FASTING’s patriotiske hjerte har ladet sig forlede af de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
