Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Claus Fasting
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
498 Femte tidsrum 1750—1814.
bindelse med SOKRATES. Det sidste var som at stille korporal K.
sammen med ALEXANDER DEN STORE. (Afstanden var dog ikke
større, mærkelig nokl) — Men dette var bare et slags
forpostfægtning; hovedangrebene rettedes mod hans begeistring for fritænkerske
forfattere og mod hans eget fritænkeri. — Hvis der er nogen
forfatter, som FASTING fortrinsvis beskjæftiger sig med i sine
«Provin-zialblade», saa er det VOLTAIRE; han fortæller sine læsere, hvor
stor, hvor genial han var som digter — underlig nok synes han
ikke at have havt øie for betydningen af hans historiske
forfattervirksomhed —; han berører hans angreb paa den katholske
geistlig-heds uvidenhed, fanatisme og magtmisbrug og fremhæver, at
VOLTAIRE har optraadt som den ædle forkjæmper for de forurettede og
mishandlede. Der er i det hele taget en blanding af begeistring og
indignation over det meste, FASTING siger om «patriarken fra Fernay»,
begeistring over manden og hans værk, indignation over, hvor
misforstaaet og miskjendt han er bleven, især her i de nordiske lande.
Ogsaa MONTESQUIEU indfører han for sine læsere med en
bemærkning om, at selv denne store og ædle aand har katholsk
præsteondskab søgt at stemple som en kjætter. Og han slutter sin
indledning med følgende ord: «Naar en Skurk, som skriver mod
MONTESQUIEU, er rettroende, og den bedste og klogeste blant
Mennesker er en Kietter, hvem ønsker da ey at være det sidste?» Ordene
var farlige i sig selv, og værre blev de ved at vrænges og
mis-forstaaes. Det blev til, at FASTING havde paastaaet, at den, som
ikke var en kj ætter, var en skurk. FASTING blev varg i veum. I
den bergenske ravnekrog blev der kra’et og hakket, og den før
nævnte bergenske overravn har visselig kra’et og hakket med. Hans
overbevisning havde udviklet sig i retning af gammeldags
bibelrettroenhed. Offentlig kjæmpede han med styrke mod hvert angreb
paa rettroenheden; hvorfor skulde han saa ikke privat søge at
mod-arbeide tidens vantro og dybe fordærvelse, selv om det skedte uden
angjældendes vidende? En kjendsgjerning er det, at Bergens to
eneste forfattere ikke omgikkes, Skjøndt de havde gjort hinandens
bekjendtskab i «Det norske Selskabs» første dage. BRUN
præsiderede i de store flotte kjøbmandsselskaber, hvor man lod «fisken
svømme» i vin, og øvede ogsaa der en indflydelse paa sine
sognebørns tankegang, der var af betydning, selv om den kun var et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
