Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Thomas Rosing de Stokfleth
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Thomas Rosing de Stokfleth.
hans fader var præst. I 1758 blev han student og ti aar efter
byfoged i Fredrikshald; i 1781 blev han sorenskriver til Eker, Modum
og Sigdal og boede som saadan i Drammen, hvor han døde i 1808.
RAHBEK nævner ham som en af «Det norske Selskabs» ældste
medlemmer. Hans deltagelse i dette maa dog have været af en
temmelig flygtig art. Rimeligvis har han i nogen tid opholdt sig i
Kjøbenhavn i 1776, da han fik sin adel fornyet. Hans literære
debut var «Forsøg til originale Fortellinger efter Hr. Fontaines Maade»,
og en oversættelse af VOLTAIRE’S «Alzire», begge i 1772, den sidste
optaget i «Forsøg i de skiønne Videnskaber» og i stilistisk
henseende hverken værre eller bedre end den øvrige
oversættelses-literatur. Megen berømmelse vandt han ved sit fornævnte «Forsøg
over Sarpen», et prisdigt og optaget i «Forsøg i de skiønne
Videnskaber» for 1777. Prisen var opsat for et «Forsøg i den malende
Poesi, hvorved Popes Windsor Skov kunde tjene til Mønster. Dertil
maatte udvælges noget Sted i de danske Stater, der ved sin
Yndighed eller og ved sin Skræksomhed gjør sig mærkværdigt, Som i
det første Fald Sundet eller et af Lystslottene, og i det andet Fald
Malstrømmen eller Vandfaldet Sarpen. Man kunde ogsaa vælge
noget Sted i Danmark eller Norge, hvor der findes mærkværdige
Levninger af Alderdommen eller som udmerker sig ved et gammelt
Sagn, der kunde give Anledning til en poetisk Fortælling eller
anden Opdigtelse paa Tickets Maade i hans Kensington Garden.»
Om digtet skriver J. BADEN i «Critisk Journal»:
«Sarpen er et rigt Stof for den malende Poesi, og man maa
lade Digteren den ikke ringe Ros, at han har udført den med al
den Nationalhed — man tillade os dette Ord — som saadant et
Æmne kunde modtage. Det er ved Nationalhed vor Poesi skal
blive vigtig for Fremmede og faa Nyhed. Frugtbare Marker,
fiskerige Søer, mostækte Bjerge findes flere Steder; men Sarpen er
maaske en af de sjeldneste Katarakter i Verden, og den fredsomme
Dals Beboer synes sig bortført i fortryllede Egne, naar han laaner
opmærksomt Øre til Digteren, som maler dens Skræk. — Vi vil
forelægge Læseren den Scene, der forestiller et Mastetræ, revet løs
fra sin Flaade, som kommer ud over Sarpen og styrter ned i dens
Svælg. Hvor poetisk er ikke den hele Forestilling! hvor malende
Udtrykket! hvor norskt!» At den altid velvillige RAHBEK ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
