- Project Runeberg -  Illustreret norsk literaturhistorie / Bind I /
508

(1896) [MARC] [MARC] Author: Henrik Jæger, Otto Anderssen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Thomas Rosing de Stokfleth

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

508 Femte tidsrum 1750—1814.

føier sig tiltalt af digtet vil ikke forundre «Sarpen» er typisk for
en hel række lignende naturmalende digte i den følgende tid, og en
kort analyse af dets bygning og indhold vil derfor kunne give en
forestilling om den raadende smag, eller om man vil, mangel paa
smag i denne literaturart, der ikke mindre kunde trængt en WESSEL’S
rensende kritik end «Zarine» og «Thronføigen».

Digtet begynder med den obligate apostrofering af Musen, som
først opfordres til at «fly fra denne Rædslers Bolig», men som, da
dette jo vei ikke kan ske, idet der isaafald ikke blev noget digt af,
opfordres til at gyde

«i lærvilligt Bryst harmonisk mandig Klang,

At Nordens Njl skal ei faa ham uværdig Sang!»

I det følgende skildres saa det mægtige vandfald. Man vil
imidlertid forgjæves i denne sammenhobning af enkelttræk, i disse
anspændte lignelser, søge efter et helhedsbillede, efter en kunstnerisk
bestræbelse for at samle de spredte træk til en karakteristisk og
anskuelig totalitet, der kunde gribe læserens fantasi. Der er, som
WELHAVEN har sagt, «en Sammenhoben af udsirede Enkeltheder, et
Slags pralende Inventarie-Liste over en Egns Natur-Ting og
Herligheder.» Mellem udtrykkenes styrke og indtrykkets svaghed er der
et skrigende misforhold. Vi staar ganske følelsesløse ligeoverfor de
rædsler, digteren skildrer, fordi han aabenbart ikke er grebet selv.
Hverken lommens ynkelige død, der den rives med af strømmen,
eller «Nordens Ceder-Træs» sørgelige Skjæbne, eller baad og mand,
som forsvinder i fossen o. s. v. sætter vor indbildningskraft eller
vor følelse i bevægelse; thi det hele »virker som et kunstlet
scenearrangement. Kun glimtvis møder vi et virkeligt poetisk billede
som i følgende linjer:

«Paa Himlens hvalte Blaae kan ingen Skyeplet kiendes,
Regnbuens Lys dog her mod Aftensolen tændes,
Naar brudt i vaade Damp, et frugtbart Regnfald lig,
Med høie Farvers Pragt Lys-Straalen maler sig.
Af skummende Kristal her Stytter sig opreyse,
Hvis Straaler himmelhøit med klare Bobler kneise,
Men i det Øieblik til dybe Huler blev,
Da Svælgets skiulte Slug Vandspringene bortrev.»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:49:20 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ilnolihi/1/0536.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free