Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Thomas Rosing de Stokfleth - Edvard Colbjørnsen - Peter Harboe Frimann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edward Colbjørnsen. — Peter Harboe Frimann. cj 11
Men di store Herrein vil ’kje gjinne te —
Nei sjaa Juten du,
Skreik ’an, harm ti Hu,
Juten raar lel mest ti Galin.»
Den naive loyalitet fornægter sig ikke, men heller ikke den
nationale selvfølelse, der endog antager et oppositionelt anstrøg
ligeoverfor tyskeriet og hoffets ligegyldighed ligeoverfor Norge.
Livgardisten træffer saa hjemme en ung jente, Anne, som han straks
bliver forelsket i. Resten af visen handler saa om deres
kjærligheds-historie, en smule arrangeret, men dog fortalt med liv og lune og
med fortroligt kjendskab til bondens tænkesæt og talesæt. Visen,
der med sin populære melodi har holdt sig paa folkemunde ligesom
EDVARD STORM’s, var, som allerede Ovenstaaende vers viser, skrevet
ud af en kraftig patriotisk stemning, og dens virkelige formaal var
at belære de danske embedsmænd om, at de ikke mere kunde gjøre
fordring paa at forstaaes af bønderne, end de selv forstod disse.
I «Det norske Selskabs Samlinger, Første Stykke» finder man
ogsaa et digt af Edward Colbjørnsen: «Foraaret». Den er et forsøg
i naturskildring, for hvilket den engelske digter THOMSON’S berømte
digt «The Seasons» har været forbilledet. Skjønt dette arbeide
fik en velvillig, ja rosende kritik, ikke blot af BÅDEN — forfatteren
«oprettede TULLIN’S Tab og BULL’S Taushed» —, men ogsaa af
FASTING, hvis velvilje forøvrigt beror paa den afsmag, han følte for
disse abstrakte, intetsteds hjemmehørende landskabsskildringer.
Digtets «nationalhed» og spredte glimt af konkret anskuelighed — han
giver saaledes en ganske kraftig skildring af en tiurleg — er
imidlertid dets eneste fortjenester. Det var neppe heller fremkaldt af
nogen indre drift, og der er vistnok liden føie til at istemme
RAH-BEK’S suk over, at han tabtes for muserne. EDWARD COLBJØRNSEN
(1752—93), en broder af den bekjendte minister CHRISTIAN
COLBJØRNSEN, «Bondens Talsmand», skrev nemlig siden intet mere, blev
embedsmand og døde som regjeringsraad paa St. Croix.
Høiest naaede denne literaturretning hos brødrene FRIMANN,
navnlig den ældste, Peter Harbo Frimann. Denne fødtes som den
yngste af fire brødre paa Selje Præstegaard i Nordfjord i 1752 og
levede saaledes op under de mægtige naturindtryk og de legender
og sagn, der skulde danne emnerne for hans senere digtning. Fami-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
