Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Hans Bull
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans Bull. 525
«Den mindste Voldsmand døer, den største Dommen skriver;
Eens Drab ham Blodskyld er, men tusindes er Iver
For Statens Gavn; Kort sagt, hin gaaer til Døden hen,
Ei for han slog ihjel, men for han slog kun een.»
Der er en næsten revolutionær klang i følgende strofe:
«Hvad om Monarken fik et Indfald ved sit Bord?
Hist sidder en Statist, en Proteus i Rænker,
Og, af sit Anlæg fuld, langt ud paa Natten tænker;
Hvorpaa? paa Rigets Vei? Nei dette er den Mand,
Som for en skjæl-løs Krig best Rede giøre kan.
Han i Historier, i Slægte-Bøger blader,
Fremkalder hver Gemal og muldnet Stammefader.
Hans væbnet Øie seer i et forslidt Papiir
Et Solegran af Ret — som Centner-vægtigt blier»
o. s. v.
Han skildrer krigens rædsler med levende og stærke farver:
«Til Tigre skareviis sig Mennesker omskifte,
Og Brødre styrte ned ved Brødres Haand aflivte;
Enhver forbitret er, uvidendes hvorfor,
Og, fuld af bistert Had, til Evigheden gaaer,
Hvad Hær af Rædseler om Ven og Fiende svæver!
Metallet Dødens Røst udtordner; Jorden bæver;
Det lyner Marken om; det hagler Morder-Bly;
Al Luften er en Damp, al Himmelen en Skye.»
Ogsaa hans satire har fynd og klem som i skildringen af
seierherrens triumf:
«Imens saa alt staar til, maa Seierherren fare
I Pragt til Templet op, hvor hans blodstænkte Skare
Lovsynger Himmelen, af grusom Andagt varm,
Fordi at Mord og Rov vellyktes ved hans Arm.
Paa Naboe-Rigets Stoel han i Triumph sig sætter,
En ivrig Sværm om kap ham Laurbær-Krandse fletter,
Hans rædselsfulde Navn blant Heltes tegnet staaer,
Paa Rygtets Vinger faer, og Efterslægten naaer.»
To aar efter finder vi i «Forsøgene» et nyt prisdigt af BULL,
«Om Landmandens Lyksalighed ved Friheds og Eiendoms Nydelse»,
idet han denne gang kappes med den mangfoldige CHARLOTTA
DOROTHEA BIEHL. Digtet er et af de eiendommelige vidnesbyrd om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
