Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Hans Bull - Andreas (Anders) Bull - Edvard Storm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
528 Femte tidsrum 1750—1814.
originalitet, enthusiasme og maleriske kraft blev høit skattet.
ABRAHAMSON hilser ogsaa digteren som den*nye TULLIN. BULL skulde
imidlertid ikke indfri de forhaabninger, man stillede til ham. Naar
man undtager et lidet betydende naturmalende digt, «Elven Nids
Udspring», der først blev trykt længe efter hans død i «Minerva»
1806, kom der intet mere fra hans haand.
En yngre broder af HANS BULL Andreas (Anders) Bull, født i
1746, død i Kristiania i 1796 som politimester og kancelliraad,
forsøgte sig ogsaa som digter i den naturbeskrivende stil. Man har
af ham digtene «Dovrefjeld», «Landlivet», «Kjærlighed til
Fædrelandet» og «Udsigt fra Egeberg». Det sidste digt, der findes i
«Topographisk Journal for Norge» for 1792, behandler det TuLLm’ske
emne, Kristianiadalen, men er mindre poesi end topografi. Det
begynder med en historik over begivenheder, der knytter sig til
egnen, og gaar saa over til en meget indgaaende, men ikke særlig
beaandet opregning af forskjellige steder i og om Kristiania med
tilføiede forklarende noter.
Idet vi nu vender os til Edvard Storm, er der straks at lægge
mærke til, at han ikke slutter sig til «Det norske Selskab», skjønt
han tilbringer det meste af sit liv som voksen mand i Kjøbenhavn
i dets umiddelbare nærhed, samtidig som hans opvækst i hjertet af
Norge, midt i en natur og et folkeliv, som aabenbart har gjort det
stærkeste indtryk paa hans sind, skulde synes at maatte føre ham
ind i den landsmandskreds, hvem det fælles nationale bandt
sammen, og som bevidst lod dette nationale komme til orde. Det er
imidlertid en kjendsgjerning, at STORM ikke alene stod udenfor «Det
norske Selskab», men endog i ligefrem modsætning til dette, og at
han oftere lod sin uvilje mod enkelte af dettes medlemmer, f. eks.
WESSEL, komme frem paa en utilhyllet maade. Aarsagerne hertil
er aldrig helt blevne opklarede. Man har pegt paa hans beundring
for EWALD som forklaring, men beundring for EWALD var ikke
kon-trebande i «Det norske Selskab», hvor blandt andre FASTING vei
forstod at skatte dennes digtergenius. Man kunde ligesaa godt
forklare hans EwALDS-dyrkelse af hans uvilje mod Selskabet, hvis ikke
meget i hans digtnings foredrag og stil aabenbart godtgjør, at
denne dyrkelse var ægte og hang sammen med et vist slægtskab i
poetisk naturel. Det er ikke urimeligt, at STORM, der synes at have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
