Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Edvard Storm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edvard Storm. 531
Viser». Det er, ligesom han i disse har nedlagt alt det, hans sjæl
rummede af naturfølelse, hjemkjærlighed, elskov, ungdom ligetil
kaadhed. Og i hjembygdens trohjertige maal fandt han det
fuldttonende ord for stemningen. Med sine folkelige melodier lever
endnu flere af disse viser paa folkets læber; thi det har just i dem
fundet det typiske udtryk for dette naive og oprindelige i
følelseslivet, som til alle tider vil være uadskillelig forbundet med den
naturbestemte tilværelse. Og som disse halv snes sange har staaet
sin prøve for den strengeste domstol, folket selv, saa maa den
literære kritik give sin uforbeholdne ros til saadanne perler som
f. eks. «Markje grønnast, Snjogen braana» og «Os håa gjort, kva
gjerast skulde».
Frå 1774 slog STORM sig ned i Kjøbenhavn. Han skal i sin
hjembygd have forelsket sig i en bondejente, RAGNHILD, der tjente
hos svogeren, præsten MUNCH i Vaage; men da hans fader
modsatte sig hans kjærlighed, drev hans hjertesorg ham for bestandig
bort fra dalen og fjeldet. Det synes, som om med dem den
digteriske inspiration ogsaa har forladt ham for en stund; thi
forgjæves vil man søge den i det komiske heltedigt, «Bræger»,
han udgav allerede i 1774. Det er ganske uforstaaeligt, hvorledes
RAHBEK og efter ham BOYE kan finde saavel fabelen som de enkelte
træk i denne uheldige efterligning af «Peder Paars» komiske.
WELHAVEN har ret i, at «Fortellingen er udtværet og Hexametrene
slette», og STORM har selv senere forkastet dette sit første forsøg
paa at «ombytte Sproget» og «forvexle Luuren med den corniske
Harpe».
Aaret efter udsender han et nyt arbeide: «Adskilligt paa
Vers ved Erland Siverssen». J fortalen til dette finder vi det
bekjendte sted, som længe gjorde tjeneste som bevis for, at STORM
skal være proskriberet fra «Det norske Selskab»: «Den
guddommelige Apolls Børn nægtede mig engang Adgang til deres Faders
Helligdomme». Men som WELHAVEN har paapeget, hentyder det
simpelthen til den temmelig umilde dom, som «Den critiske Journal»
fældte over «Bræger», og hvorover STORM var temmelig fornærmet.
Denne digtsamling har et høist forskjelligartet, for ikke at sige
modsat indhold. Den første halvdel er gjennemstrømmet af en
fuldkommen antik-hedensk livsbetragtning. Vi finder her Horatsiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
