Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Edvard Storm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
har fortidskikket denne digtsamling en længere «Forerindring». I denne
gjør han da rede for de aarsager, der har bevæget ham til at
udgive denne samling, og hvorledes han i det hele anskuer sin egen
digtervirksomhed. Han siger her: «Uagtet jeg slet ikke har den
Tanke at forhverve mig noget stort Navn blandt de Danske Digtere
(som vilde og kun være til liden Trøst for den, hvis Legems
Brøst-fældighed daglig minder ham om, hvor høi Tid det er at rive
Sindet løs fra Smaating, og at jage efter en bedre og varigere Krands),
saa kan jeg dog ikke sige, at jeg er ligegyldig med mine
Medmenneskers Dom. Dette skal saaledes forstaaes, at om jeg end
ikke kan hede en stor og glimrende,
saa vil jeg dog heller ikke holdes for
en unyttig og foragtelig, eller, hvilket
endnu var værre, skadelig og forførisk
Digter. Heri bestaar al min
Ærgier-righed, høiere gaar ikke mine Ønsker.»
Denne beskedenhed vidner
fordelagtig om STORM’S selvkritik; men en
saa tam tale fører ikke den
gud-benaadede digter, der føler kaldet som
en lidenskab, der behersker hans hele
væsen. STORM har ikke ført noget
stærkt bevæget indre liv; han har
forholdsvis let kommet til ro efter de
sjælelige konflikter, han kan have ud-
kjæmpet, og skjønt han levede midt i en i visse henseender
aandelig stærkt bevæget tid, er der i hans som i mange samtidiges
digtning mærkværdig faa spor deraf. Imidlertid er det aabenbart, at
poesien har været mere for ham end adspredelse eller behagelig
kunst i ledige timer. Han har, som han siger, «følt den hellige
Varme i sin Sjæl», og han har sigtet mod høiere maal end at
skrive sofaliteratur eller at fyre op under glæden i et lystigt selskab.
Naar eftertiden har sat hans selskabs- og klubsange høit blandt
hans arbeider, fordi han der er naturligst og friskest, var hans egen
opfatning en anden, ja han gjør i «Forerindringen» næsten
undskyldning, fordi han tager dem med, og i grunden har han ret,
naar han regner dem til fantasiens ringere døtre. At han ikke
 |
| Ill. A Flint d. & sc. Edvard Storm. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
