Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Edvard Storm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edvard Storm. 535
destomindre som digter tildels lever paa disse, viser kun, at hans
poetiske vingefang ikke var mægtigt nok til at løfte ham op til
friere høider, hvorfra de betydeligere aander overskuer tilværelsen.
Men at han higede mod den store poesi, kan vi se af hans
panegyriske digt «Ewald eller den gode Digter», hvor det heder:
«... Hvad er en Digters Kald?
Hvad Pligter kræves af en god og nyttig Skiald ?
Mon Lastens Volde brudt og Dyderjs styrket bliver
Naar (skiønt af Sandhed ført) romantisk Pen beskriver
Den Høi, jeg hviler paa, den sivbegroede Øe
Som svømmer for mit Syn i speileblanke Søe,
Naar ved Camoenens Kunst hiin raslend Kilde taler,
Og Skoven lyder af forelskte Nattergaler?
Nei Musa ! Sving dig fra den sivbegroede Øe
Op til den Arm, som den ud kasted i sin Søe.
Tilbed den Magt, som gav det døde Vand et Mæle,
Og byd hver følsom Aand for Glædens Fader knæle.»
Hvor STORM resignerer og lader «en god og nyttig Skialds
Pligter» være for, hvad de er, og giver øieblikkets stemninger
frit løb, mangler hans digtning hverken ynde eller lune. Der er i
nævnte digtsamling smukke naturstemninger som «Sommeraftenen»,
skjemtsomme selskabsviser som «Hymne til Spadille», «Stærkodder»,
«Pounchens Dyder». Stundom fornemmer vi hans varme hjertelag
for de smaa og fortrykte som i oden «Nøisomhed» og «Bernstorffs
Vise». Her træffer vi ogsaa de kjække sange i folkevisens tone
«Thorvald Vidførle» og «Zinklars Vise». Denne bekjendte sang
blev af «Efterslægts-Selskabet» aaret efter trykt i 2000 eksemplarer
og solgt som gadevise. Meningen var at fortrænge de slette viser,
menigmand sang, med gode viser; men «ZinklarsVise» var den eneste,,
som slog igjennem, og som ved at gaa over i læsebøger og
visebøger har bevaret sin popularitet den dag i dag.
«Efterslægts-Selskabet» stiftedes i 1786 af 17 mænd, der gik
ud af det tidligere stiftede «Selskab for Borgerdyd». Blandt stifterne
var TODE, PAULLI, THAARUP, DREJER og STORM. Det havde ligesom
det ældre selskab et filantropisk-moralsk formaal og satte sig særlig
som maal at virke for ungdommen gjennem en reformeret skole,
hvor tnodersmaal, levende sprog og naturfag gaves en større plads.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
