Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Edvard Storm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edvard Storm.
Der sad han og Fornuften Love skrev,
Og Overtroe og Dumhed bøied Knæ
Som for en Gud. Ei Præstevælden blot
Ansaae ham for sin Støtte, men endog
Den verdslige Despot fandt, at hans Arm
Var stærkere end mangen næseviis
Og ubeleilig Sandhed, som iblandt
Oplod sin Røst mod Uret og mod Vold.»
Og hans lovprisning af friheden og dens frugter har en ynglings
enthusiasrne :
«En ny Epoch af Klarhed, Lys og Dag
Begynder. See Videnskabens Mand
Tør kaste sit System, og tænke selv.
See Patrioten tør om Statens Tarv
Og Mangler tale høit og lydeligt.
Han Bondeplageren i al sin Skræk
Tør skildre; give mangt et nyttigt Vink;
Fremføre Folkets Ord og Ønsker, som
Tidt lyde langt — langt anderledes, end
Mildøiet Hykleris Sirene-Sang.»
Digtet blev trykt op igjen i «Minerva» i 1798 og i 1805. I
anledning heraf skriver NYERUP: «Om dette herlige Poems Udgivelse
1788 bidrog noget til, at den Pressetvang, som Lysets Fiender
dengang machineerte paa, blev forebygget, er mig uvitterligt. Men at
dets Trykning paa ny 1798 ikke formaaede at afværge Forordningen
af 27de Septbr. 1799, det saa vi.»
STORM’S eneste forsøg i den dramatiske poesi, «Ernst» (1791),
var mislykket, og ikke meget heldigere var han i sin fortælling
«Jesper Hansen» (1791). Hans aandelige sange bevirkede, at han
blev medlem af den kommission, som udarbeidede den «Evangelisk
christelige Psalmebog», og man finder her et par af hans salmer;
men ellers har han vistnok ikke øvet nogen indflydelse paa dens
formning. I 1794 blev STORM theaterdirektør, en stilling, hvortil
han vistnok var meget lidet skikket. Døden sparede ham imidlertid
for at gjøre bitre erfaringer, idet den bortrev ham den 29de
september 1794. Han døde af vatersot. I «Efterslægts-Selskabets»
medlemsprotokol staar følgende korte, men megetsigende
bemærkning: «Desværre for tidlig ved Døden afgaaet.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
