Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Johan Nordahl Brun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johan Nordahl Brun. £41
han i 30 aar altid havde havt kirken fuld — men ogsaa i sine
verdslige taler; naar han opildnede soldaterne til at værge sit land,
eller han gav sit besyv med i tidens politik, er der en kraft og en
glød, som ikke slukner før med livet.
Her skal ikke skrives om BRUN som historisk personlighed, om
hans brændende patriotisme og hyperloyale kongedyrkelse, heller
ikke om BRUN som geistlig embedsmand, om hans utrættelige
nid-kjærhed som præst, hans uskrømtede, men lyse og sunde fromhed,
om hans stridbare rettroenhed og aarvaagne vagthold mod
rationalisme og kjætterier. Kun forsaavidt disse sider af hans personlighed
og liv ytrer sig gjennem hans skrifter, vil de her streifes. Det er
NORDAHL BRUN i literaturen, som i det følgende skal finde sin omtale.
I det første tiaar af sit ophold i Bergen synes BRUN saa helt
at være fyldt af sin geistlige virksomhed og de mange andre
gjøre-maal, som stod i nærmere eller fjernere forbindelse med denne, at
det saa ud, som om han ganske havde vendt literaturen ryggen.
Hans første gjenoptræden som forfatter var ogsaa i et kirkeligt
Spørsmaal, der satte aanderne paa den tid i stærk bevægelse. Det
var den saakaldte «liturgiske Feide», der fremkaldtes ved præsten
KRISTEN BASTHOLM’S forslag om en reform af gudstjenesten i
rationalistisk retning. Blandt dem, der optraadte mod BASTHOLM, var ogsaa
BRUN, der i, sit skrift: «Vore gamle Kirkeskikke forsvarede mod
Hr. Konfessionarius og Doctor Bastholm» med fynd og klem taler
det bestaaendes sag. BRUN’S skrift, der af nogle betegnedes som
«en sand Oase i Ørkenen», og som ogsaa fortjener denne ros,
forsaavidt som det er skrevet med den ham eiendommelige friskhed»
blev fra andet hold skarpt kritiseret som vidnende om «en meget
maadelig Skribent og en ulærd Theolog, Mangel paa Kultur og
opklaret Indsigt o. s. v.», og i denne dom er der ogsaa meget
berettiget, saasom BRUN trods sin bibelstyrke ganske vist ikke ståk
dybt i theologien — der sagdes om ham, vistnok med overdrivelse,
at «han ikke havde gidet læse en Bog igjennem» — og derhos var
saa selvfølende i sin konservatisme, at han ikke sparede paa krudet
og var lidet tilgjængelig for andres tanker.
Den samme konservatisme ligeoverfor et gammelt forhold
lægger han og£aa for dagen i sit bekjendte skrift: «Tankerom Norges
Odelsret», der udkom i 1788. Det foranledigedes ved nogle bøn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
