Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Femte tidsrum. 1750—1814. Rationalismens tidsalder - Johan Nordahl Brun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Johan Nordahl Brun. 543
Sang forfattet, som jeg ønskede ved Trykken bekjendtgjort.»
Hentydningen er aabenbar. BRUN gjør her offentlig pønitense for sin
ungdomssynd. Desværre eller heldigvis — faar man her sige —
kan man ikke altid løbe fra sine ungdomsforgaaelser. Af
fortalen ser vi ogsaa, at han har skrevet disse salmer i de faa
ubekymrede øieblikke, han havde i sine mange embeds- og hussorger.
Han betegner selv samlingen som et beskedent supplement til
salmebogen; den er i virkeligheden hans ypperste sangværk, storlinjet og
enkelt, som salmedigtningen skal være, inderligt i den religiøse
stemning, fuld af brændende tro og i de bedste med en umiddelbar
kraft og magt i rythme og ordvalg, der gjør ham til KINGO’S og
GRUNDTVIG’S ligemand. Neppe nogensinde har opstandelsens fest
været feiret med en skjønnere hymne end denne:
«Jesus lever, Graven brast.
Han stod op med Gudoms Vælde,
Trøsten staar som Klippen fast:
At hans Død og Blod skal gielde.
Lynet blinker, Jorden bæver,
Graven brast, og Jesus lever;»
og hvor er ikke jubelen fuldtonende i pinsesalmens anraabelse:
«Aand over Aander, kom ned af det Høye,
Evig med Fader og Sønnen en Gud !
Kom, vore Siele tilsammen at føye,
Kom, at bereede den himmelske Brud;
Kalde, forsamle og Jesum forklare,
Bygge Guds Kirke, oplyse hans Folk.
Det er din Gierning; lad os den erfare,
Kom, du Guds Kierligheds mægtige Tolk!»
Fem aar efter salmerne udgav han «Samling af Johan Nordahl
Bruns mindre Digte», Kjøbenhavn 1791. Den udgaves paa ny efter
hans død i 1818 af hans søn CHRISTEN BRUN. Fortalen «Til Læseren»
er en dobbelt apologi, først fordi han «efter Landsens Skik og Brug
har solgt sit Strøegods til de Hrr. Hof bogtrykker Møller og Søn»,
dernæst fordi han har taget sine selskabssange med. Det er ikke
for «de saa kaldte friske Fyrer», han vil retfærdiggjøre sig, men
for «et Slags alvorligt Folk, som man urettelig kalder Pedanter».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
